Plys og Grisling i kirke

Det var søndag morgen i Hundredemeter skoven. Uglen læste, Kængu havde taget Kængubarnet i bad, Ninka Ninus havde travlt med at vande sine gulerødder, Tigerdyret var på spring, for det er det, Tigerdyr er bedst til, og Æslet havde nok i sine egne triste tanker.
”Hvad skal vi lave, Plys?” spurgte Grislingen.
”Vi kunne jo gå i kirke” sagde Plys.
”Der kommer vist ikke så mange”, sagde Grislingen.
”Men hvis vi kommer, så er der jo os”, svarede Plys.
Så gik de af sted.
Da de kom derhen, var der nu alligevel en del mennesker, og der var også et lille barn, der skulle døbes.
Grisling sagde lidt bekymret: ”Bare præsten nu ikke skælder ud, det er der vist
nogen, der gør.”
”Det skal nok gå”, sagde Plys.
Og det gjorde det. Det gik faktisk ret godt!
Præsten talte om, at alle mennesker var gode nok for Gud.
Og det lille barn græd ikke ret meget, selv om hun fik vand i håret. (Det brød Grislingen sig i hvert fald ikke om).
De fik også en kiks og lidt vin, men Plys var nu skuffet over, at der ikke var honning til kiksen.
”Men ellers var det da meget godt”, sagde Plys.
”Ja”, sagde Grisling, ”Det er bare trist, at der ikke er så mange babyer, der bliver døbt længere, det har jeg hørt Uglen sige, og den er jo så klog”.
”Ja”, sagde Plys, ”det forstår jeg ikke”.
”Godt nok er jeg en bjørn med en meget lille forstand, men det er da rart at høre, at man er god nok, som man er”.
”Det er bare svært at tro på”, sagde Grisling.
”Nåe, det ved jeg nu ikke”, sagde Plys. ”Og Uglen siger også, at der er flere, der tidligere har meldt sig ud, der melder sig ind igen, så måske går det slet ikke så skidt!
Der var i hvert fald mange i dag. Men de skulle nu overveje det med honningen”.
”Måske skulle vi tage de andre med en anden gang”, foreslog Grisling. ”F.eks. Æslet, den kunne måske bliver lidt mere glad, og så er vi også sikre på, der kommer nogen”, sagde Grislingen.
”God idé”, sagde Plys.

Ida Nielsen

Svaret er ikke inde i dig selv

Jeg holder meget at sommerens lyse nætter, og derfor er det lidt særligt, at de ord du nu skal læse peger hen på december-mørkets kulde. Så langt som vi kan komme fra duftende hyldeblomster, nye kartofler fra haven og isvafler på Kastrup havn.
Men så igen. Jeg elsker også vinteren.
Børn bliver ofte spurgt ”hvad skal du være, når du bliver stor?”
Det regner vi med at det lille barn bliver, og når han eller hun så er blevet stor af vækst, så skal det også gerne blive til noget.
Men det kan komme til at lyde som om det ikke nok, at barnet bare er den, det er. Det skal ligesom blive til noget og helst også til noget stort, der rager op over middelmådigheden.
Det er bare sådan, at forventningerne til vores børn – og unge mennesker – kan blive så store, at enten revner barnet at stolthed og selvindbilskhed. Eller måske slås revner indeni, i sjælen og sindet, fordi det ikke kan leve op til de voksnes forventninger om storhed og forventningen om at de skal udrette noget stort her i verden.
Selvom jeg er voksen, kan jeg også genkende følelsen. At jeg burde udrette noget stort og leve op til en masse forventninger fra mig selv og fra omverden.
Vi har det svært ved at være små. Når vi bliver spurgt om hvem vi er, så vil vi helst svare med noget, der får os til at fremstå betydningsfulde og vigtige.

Jeg skal blive mindre
Der er en skikkelse i bibelen, som svarede på netop det spørgsmål: hvem er du?
Ved midsommer holder vi Sankt Hans aften, som er fejringen af Johannes Døbers fødselsdag. Præcis et halvt år før Jesu fødselsdag til jul. Et sted i bibelen bliver Johannes spurgt ”hvem er du?” Johannes kunne have svaret, at han var den, der fik folk til at omvende sig og lade sig døbe. En stor skikkelse. Han var nemlig ikke så lidt betydningsfuld. Men det var ikke sådan han svarede på spørgsmålet om hvem han var.
Han havde fanget et eller andet, Johannes – noget helt centralt. Mens Johannes var lillebitte, vidste han at der var en, der var større end ham selv.
På gamle malerier kan man se hvordan hans mor Elisabeth og hendes kusine Maria står med deres gravide maver, og indeni ligger de to små drenge, og Johannes peger hen på Jesus.
På spørgsmålet om hvem Johannes er, så fandt han ikke svaret indeni i sig selv. Han gjorde noget helt andet: Han pegede væk fra sig selv. Han sagde, ”jeg er bare den, der råber i ørkenen. Der skal komme en, som er langt større end mig. Han som er lyset, der skinner i mørket.”
Og så kom Han, der var større end Johannes. Og Johannes trådte til side, for hans tid var omme. Han havde gjort det han skulle, som ethvert menneske efter ham burde gøre: han så væk fra sig selv hen på Kristus. Han trådte til side for at Kristus kunne få hovedrollen.
Det drejer det sig stadigvæk om, også for os.
I kristendommen kommer det ikke an på, hvordan vi opfatter os selv, eller hvordan andre mennesker tænker om os. Men på, hvordan Gud ser os.
I forhold til Gud kan vi altid være små, og behøver ikke at udrette noget stort for at have værdi eller en identitet. Faktisk er det vores primære opgave: at være som børnene, for de har fattet noget. De kan se ind i en virkelighed vi har lidt svært ved med voksne rationelle øjne. De ser Gudsriget. Og det er derhen, der bliver peget midt i den lyse midsommerens liv: Der bliver peget hen på det lys, som kom til verden julenat.

Johannes sagde: “Han skal blive større, jeg skal blive mindre” (Johannesevangeliet 3,30).

God sommer!
Sogne- og hospitalspræst Desirée Risum

Babysang – første gang d. 8. oktober 2019

Babysang et tilbud til mødre og fædre på barsel
–  et forløb på seks tirsdage (man behøver ikke at kunne deltage alle gangene), hvor vi mødes en times tid og synger med fagter og rytmik sammen med børnene. Vi synger både salmer og sange, nye og gamle, kendte og ukendte, og man er også velkommen til selv at komme med forslag til sange. Under nogle af sangene bevæger vi os rundt i kirkerummet, og i andre indgår brug af ”rasleæg”, tørklæder og lign.
Det er en af kirkens korsangere, organist Poul Anders Lyngberg- Larsen og sognepræst Ida Nielsen, der står for babysang i Tårnby Kirke.
Vi starter nyt hold til efteråret, første gang bliver tirsdag d. 8. oktober 2019 kl. 11. Efterhånden vil vi opdatere kalenderen her på hjemmesiden med de  øvrige datoer.
Tilmelding: 
kontakt Ida Nielsen og hør nærmere på mail: idni@km.dk, eller tlf.: 32504186.
Det er gratis at deltage i Babysang, men da der er stor efterspørgsel, vil vi gerne have afbud, hvis du har tilmeldt dig, og alligevel ikke kan deltage.
[Klik her] for at se i kalenderen

taarnbykirke@mail.dk