Glædeligt gensyn

Vi glæder os til at kunne byde jer indenfor til gudstjeneste i Tårnby Kirke allerede i morgen kl.10 v. Desiree Risum og igen på søndag kl.10 v. Louise Ekelund og Karsten Møller Hansen.

Situationen ændrer sig hele tiden og vi holder os løbende opdaterede med evt. nye retningslinjer. De første gudstjenester vil blive afholdt uden nadver, og på nuværende tidspunkt må vi samles 50 mennesker i kirken med 2 meters afstand, så vi igen kan synge salmer sammen!
Kirkens yderligere aktivitet vil forhåbentlig begynde igen efter sommerferien.

På glædeligt gensyn og kom trygt – Tårnby Kirke

Tænd lys for Danmarks befrielse d. 4. maj

Det, der var en spontan reaktion for 75 år siden, skal vi bære videre som et håb om frihed og fred i fremtiden, lyder det fra biskopperne, som opfordrer til at markere befrielsen med lys i vinduer og på sociale medier 29.04.2020

I år er der særlig grund til at markere 4. maj med lys i vinduerne, for det er 75 år siden, frihedsbudskabet lød og vi står igen i en krise, som rammer alle.

Inge Haandsbæk Vestergaard og Ellen Aagaard Petersen

“I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Sådan begyndte den historiske meddelelse i radioen den 4. maj 1945 med nyheden om, at Danmark var fri af den tyske besættelse. 

Vi kan i år fejre 75-året for Danmarks befrielse. Det skulle have været markeret ved en lang række kirkelige begivenheder landet over, som er blevet aflyst på grund af faren for smitte med coronavirus.

I stedet opfordrer landets biskopper til, at man fortsætter traditionen med at sætte levende lys i vinduerne om aftenen den 4. maj. Det skriver de i en fælles besked:

”Lyset er et tegn på frihed og håb. På denne aften takker vi for vores eget lands befrielse og samtidig beder vi for fred og frihed for alle jordens folk. Det, der var en spontan reaktion den 4. maj 1945, skal vi bære ind i fremtiden, som et håb om frihed og fred i fremtiden.” 

Lys, flag og klokkeringning

”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke”, står der i Johannesevangeliet i Biblen. Med de ord opfordrer folkekirken til at tænde lys og dele det også på sociale medier. 

Man kalder nogle gange kirken for et ”erindringshus”, fordi den forbinder os med mennesker, der har levet og været samlet der før os. Flere har da også sammenlignet de onde år under besættelsen med den krise, vi står midt i nu, nemlig coronavirus. 

I år giver det særligt god mening at tænde lys i hjemmene, hvor mange opholder sig det meste af tiden. Det kan minde os om, at også vi må se frem til at kunne samles frit igen.

Mange kirker vil markere 75-året for befrielsen ved at ringe med kirkeklokkerne den 4. maj mellem klokken 20 og 21, ringe et kvarter ved morgen- og aftenringning den 5. maj og flage ved kirken den 5. maj.

Kære Tårnby

Mit navn er Louise Rosenberg. Jeg er jeres nye præst. Efter to år som sognepræst i to små landsogne på Fyn, er jeg vendt hjem til København, hvor jeg er født og opvokset. Jeg blev indsat den 1. marts, og jeg vil gerne sige tak til alle, der deltog. Det var en festlig og fin indsættelse, og det er så rart at blive taget godt imod, når man skal starte et nyt sted.

Jeg nåede knap nok at komme i gang, før Danmark blev lukket ned af Coronavirussen, og det blev så begyndelsen på mit nye virke. En tom kirke, samtaler over Skype eller med mindst 3 afsprittede borde mellem os, bisættelser, hvor kun 13 gæster må deltage, og hvor de pårørende kun må sidde sammen i husstande med 3-4 bænkerækker mellem hver husstand.

Coronakrisen bragte en alt omsiggribende ændring af vores måde at være sammen på. Og jeg kan kun tale ud fra mit eget perspektiv. Som sognepræst så jeg en stor udfordring i, hvordan jeg skulle kunne bevare og værne om det nære og sårbare rum, som vi præster ofte bevæger os i, når vi møder mennesker i kriser. For pludselig kom der restriktioner på det rum. Rummet blev bestemt udefra. Et rum, hvor det nære og sårbare skal kunne udfoldes, skabes ved at indbyde til fortrolighed. Men fortrolighed kræver, at stemmen kan tale stille, ja endda, få lov at hviske, om alt det, der bevæger sig inderst inde. Men med to meters afstand til hinanden, er det rigtig svært at høre, hvad der bliver sagt, hvis det hviskes. Med to meters afstand bliver stemmeføringen nød til at være højere og tydeligere, og lige der så jeg en stor udfordring i at skabe det fortrolige rum, som en efterladt har brug for, og hvor jeg som præst kan passe på og værne om de sagte og hviskede ord. Det er faktisk en enorm smertelig tid på så mange planer, men i det daglige arbejde ser jeg smerten tage en ny og sær form ved bisættelserne: Bl.a. at den nærmeste familie skal vælge familie, venner og bekendte fra og som ikke må deltage ved handlingen, og at se, den familie, som kunne samles omkring afdøde ikke må give hinanden det kram, som bare skriger stille til himlen om at blive givet og modtaget i en sådan situation. Der er meget i mit arbejde, jeg før gjorde uden at tænke over det, men som nu har fået så vigtig og betydelig værdi og mening. F.eks. min højre hånd, der hilser, som jeg ikke længere må give, når jeg møder de pårørende. Den føles som den symbolske håndsrækning, jeg som præst vil give til det sørgende menneske. Det er en håndsrækningen der siger; ”at jeg er her med dig/jer. Jeg vil lytte og gå med i noget som er rigtig svært”. Og det har været rigtig svært, ikke at måtte give hånd i hvert enkelt møde – det føles helt forkert.

-Det er barske tider, for farvel!
Men! Mens Coronakrisens bølger banker ind over landet og vi må lukke os om os selv, så sker det lige midt i en påske. Påsken der manifesterer og fejrer, at der altid er et nyt nu, at fremtiden altid bringer en ny begyndelse på trods. Det eneste konstante er forandringen, og håbet for fremtiden må altid læne sig ind i visheden om at, morgendagen altid bringer en ny begyndelse med sig: Alt er muligt og alt bliver godt igen!

På trods af situationen, så er det en fornøjelse at være kommet til Tårnby Kirke. Jeg glæder mig til at møde jer, og jeg glæder mig til alt det nye som
vil komme, og som jeg skal opleve sammen med jer. Og på trods af afstand og restriktioner på vores kirkerum, det fortrolige samtalerum, ja, alle vores sociale, velkendte og trygge rum – så er vi præster stadig til rådighed for en samtale om alt, hvad der rører sig mellem himmel og jord; mellem os mennesker i tiderne, der konstant forandrer os, vores rum og vores verden.

Vi ses på et tidspunkt lige her i Tårnby.

Louise Husted Rosenberg

taarnbykirke@mail.dk