Ferie med god samvittighed

Ferietiden er over os. Selv har jeg min til gode. Og jeg glæææder mig!

Det er måske lidt forbudt at sige i dag.

I hvert fald hørte jeg en af plejerne på plejehjemmet sige, at hun glædede sig til ferien, men ”det måtte man vel næsten ikke sige”.

Men selvfølgelig må man da det.

Man behøver hverken at være ked af sit arbejde, eller føle sig udbrændt for at glæde sig til sin ferie.

Det er da så naturligt som noget, at man gerne vil være sammen med sin familie på fuld tid.

Måske synes man, der er noget man ikke når i det daglige, nogle oplevelser man gerne vil have sammen.

Eller måske trænger man bare til at slappe af.

Personligt synes jeg en god ferie er en blanding af begge dele, afslapning og oplevelse.

Derfor har jeg også tre uger i træk, så jeg kan nå både at komme ned i gear og få rettet lidt op på tingene herhjemme i den første uge, og så også – i de sidste uger – nå at få tanket op med nogle oplevelser til den kommende tid.

Det tror jeg er vigtigt.

Jeg tror ligefrem, man bliver en bedre arbejdskraft på den måde.

Det er der faktisk også lavet undersøgelser, der viser.

Så sent som i juni læste jeg en i gratisavisen Metro ekspress.

Så jeg tør godt sige det højt: Jeg glæder mig til min ferie.

Og når den så er forbi, glæder jeg mig da også til at komme tilbage til arbejdet igen.

Jeg glæder mig til alle efterårets mange opgaver med babysang, netværksgruppe, konfirmander og minikonfirmander.

Jeg glæder mig til at møde de nye hold af børn og unge mennesker, og jeg glæder mig til at gense de kendte ansigter igen.

Det gør jeg netop fordi, jeg indimellem kommer væk fra dem.

Fortsat god sommer.

Vi ses efter ferie.

Ida Nielsen

Hvordan lyder drømme?

Hvordan lyder drømme? Altså – hvad er drømmes lyd? …Måske er det samme lyd, som når solens stråler kravler ind over stuegulvet. Eller måske lyden af lyse nætter. Måske har de resonans af evighed. Den evighed, som vores liv er indfældet i…

Det er sommer. Solen ætser sig ind i knoglemarven og løsner den sidste rest af kulde. Den porcelænshvide hud dækkes af fregner, computeren lukkes ned, tæerne strækker sig i det bløde græs. Det dufter grønt af græs og sort af kaffe. Man kan ane glimtet af uendelige mulige liv. Mulighedens mulighed. Det er nemlig tid til at trække sig tilbage og drømme. Drømme om alt muligt og umuligt.

Det er tid til sommerferie. Arbejdslivet kan heldigvis ikke gøre krav på os hele tiden. Vi har boblerne af frihed. Ferier kalder vi det. Friheden til at lade tankerne drage på eventyr og tænke anerledes om det liv vi er plantet midt i. Tid til at få luftet ud i hverdagslivet og få nye indtryk ind. Det er sådan noget ferie kan: Sætte krop og hoved fri til at give slip, så der kan lukkes noget andet ind. Og når først vi giver slip på arbejdet og pligterne, så pibler det frem med alt det der ikke er tid til i hverdagen. Man ”mærker efter”, som det populært hedder. Mærker hvad det er, der egentlig rører sig indeni, hvad livet er fyldt af – og hvad det længes efter.

Bagsiden af medaljen er, at også det, der gør ondt eller som vi ikke er tilfredse med kommer op til overfladen. At familielivet ikke får den opmærksomhed det kræver. Eller at det er urimelig længe siden, at man har set konen eller manden i øjnene.

At der sjældent tages tid til at gøre det man virkelig nyder – læse bøger, cykle i skoven, være tilstede, når man leger med børnene eller børnebørnene. Eller at få brugt tid sammen med venner og mennesker man holder af. Livet går nemlig bare derudaf og tiden løber med.

Med ferien bliver der ganske enkelt plads til den refleksion, som burde være en naturlig del af vores tilværelse – også i hverdagen. Dér hvor vi trækker os lidt tilbage og lader vores ”lille” virkeligheden blive set i lyset af en større. Det er her drømmene kommer ind.

Det vi drømmer om er et udtryk for vores længsel. Længslen efter mening, håb, glæde og kærlighed. Længslen efter at være fyldt op af alt det. At leve livet ud af et overskud, som gør os i stand til at være tilstede i det liv vi lever, og samtidig leve i forventning om det, der kan komme.

Det er ikke at leve fra ferie til ferie eller at leve for weekenderne. Dét at håbe på en fremtid, der er anerledes og større end den man er i, er nemlig ikke at leve i en virkelighedsflugt fra hverdagen. Tværtimod, er det ganske evangelisk at leve med benene solidt plantet på jorden og med hovedet i skyerne. Deroppe hvor tingene ser anerledes ud, når man skuer ud over livet. Derfra hvor alting kan lade sig gøre, og hvor vi kan vi hente næring ind i hver dag. At drømme er ganske enkelt at tillade sig selv at se livet på en ny måde, og lade verden åbne sig.

God sommer.

Desirée Risum

© tårnby sogns menighedsråd