2. påskedag

2. Påskedag
Påsken er den største og vigtigste fejring i kirkens år. Herfra vælter lyset ud over resten vort liv, så vi tør gå videre, selvom det føles mørkt i og omkring os. Påsken rummer nemlig både skærtorsdags glæde og vemod, langfredags stilhed og mørke og påskemorgens sol og evige liv. Hver for sig får dagene lov at stå i sig selv. Og vores liv rummer hver af dem.

Opstandelsen er både påskemorgen, da Kristus opstod, men opstandelsen er også her.
I dag.
Opstandelsen er lige her.

Som når opstandelsen er ude på kirkegården, hvor en mor i februar satte de knapt spirende blomsterløg i jorden på sin søns grav. Han døde alt for ung. Hun trodsede blæst og sneen, der uventet væltede ned fra himlen netop den formiddag, da hun stod dér i kulden. Hun var nødt til at stå der. Hun var nødt til at tage derud den dag. Og mange andre dage. Og den dag plantede hun frø. Med en skrøbelig, men livgivende tro på at frøet en dag vil spire op igennem den mørke jord og give nyt liv. Hun gjorde det med håbet om, at livet ikke blot slutter ved graven, men at der er
mere. En opstand mod døden.

Opstandelsen er i foråret, hvor to menneskers blikke møder hinanden. Den ene smiler genert til den anden, den anden løfter blikket og ser det. Der sker noget. Noget ordløst, der måske får mange ord siden. For et øjeblik står tiden stille, og så bliver den fælles. Begge bærer de historier
med glæder og sorger, forventninger og skuffelser, men i dette øjeblik opstår noget nyt. Og deres historie bliver fælles.

Opstandelsen er ved sygelejet, hvor en mand passer sin syge hustru. Sygdommen er ved at tage livet af hende og hun forsvinder mere og mere. Han sover dårligt om natten, spiser næsten ikke.
Han er ved at miste hende. Men han er der trofast og passer på hende. De er der sammen. I medgang og modgang. Sagte vandrer han ved siden af sin største kærlighed på hendes livs rejse.

Opstandelsen er svær at få øje på for den unge mand i hjørnet af sengestuen. Hænderne ligger tungt i skødet. Når han ikke ligger sammenkrøllet i fosterstilling på gulvet. Når angsten larmer
mest. Han er tom. Angstgrå. Han mangler livsmod og lyst. Ved ikke hvorfor. Kun én ting holder ham oppe. Det er som om stærke arme holder under ham. Og han ved indeni, at andre har lidt før ham og at de lever endnu. Måske er tomheden ikke tom, men åben. En dag rejser han sig, men det ikke ham selv, der gør det. En dag fortrænges det grå af lysvæld bag ved lysvæld.

Opstandelsen ér også her. Den er også lige her midt i livet.

Bøn:
Dagens bøn er lånt fra den stærke salme Hil dig, Frelser og Forsoner:

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!
Amen

Læs dagens tekst: Dagens evangelium er fortællingen om Marias møde med den opstandne Kristus. Salme 241 i salmebogen Tag det sorte kors af graven passer godt til dagens evangelium.
Hvis du vil læse bibelteksten til 2. påskedag kan du læse Johannesevangeliet kapitel 20, vers 1-18 her:
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/20

Dagens salme er skrevet af Grundtvig: Påskeblomst! hvad vil du her?
Melodien og teksten kan bl.a. findes på https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/236
salme 236.