Menu Luk

Allehelgen. Det er dig.

Stop alle kirkeklokker, tænd solen, tryk på repeat
Skæve atomer fylder mit vand, gæster fra flyvende skyer,
de kom fra de dødes land, henlagt til de lysende byer,
På stierne udenfor faldt der sten ned, træer og rosenrøde blade
Foran gravstenen, der hvor de blev gravet ned
men de er ikke der, de er lige der, hvor du er,
også i det her øjeblik, er det ikke rigtigt?

Vi så jer engang. Der så ikke ud til at der var liv i jer. I kunne næsten ikke
sige noget. Det var en af de dage men beder til ikke kommer. Det så ud til,
at livet var blevet taget fra jer. Men I er her endnu. I lever stadig. Det lyser
stadig i jer, måske langt væk, måske kun i et lillebitte glimt.
Jeg er ret sikker på, at der er dage, hvor I vil sige; Nej, der er intet liv i mig,
hvor I bare vil blive liggende, aldrig vågne, aldrig igen vågne op til
visheden om, I skal ikke så ham eller hende i live igen. Hvor I bare vil
forsvinde, til der hvor han er, eller til der hvor hun er. Det må I godt, blive
liggende. Hvis nogen fortæller jer, at nu må I snart komme videre, så bed
dem pænt om at holde kæft. Hvis nogen siger, at der er mange andre fisk
i vandet, så sig I ikke fisker. Tro ikke på sorgfaser og 4 led til at komme
over døden.
Min farfar sagde altid; Livet skal jo gå videre. Det lød som en remse han
ikke selv troede på. Det havde været bedre, om han havde blevet
siddende i sofaen til livet selv kom tilbage til ham i stedet for at presse sig
selv ud i det.

Dem I kender mener det nok godt. Selvfølgelig. De vil bare have jer
tilbage til livet for de elsker jer. Fortæl dem, det håber I også I kommer,
men at I venter på at livet bringer jer tilbage til livet.
Det bliver ofte sagt, at den som tror på Gud må have det nemmere med
døden. Det kan jeg ikke se. Jeg tror ikke Gud er en trøst og jeg tror ikke
kirken kan trøste jer. Der står ingen steder noget om at Jesus trøstede
nogen. Trøst er rart, men også misforstået, for den ændrer ikke noget.
Det gør vores klogskabstanker heller ikke. Vi kan finde på at sige, at det
var godt, hun fik fred, at det er den vej, vi alle skal, at hun havde haft et
godt liv. Vi prøver vel at skabe en form for mening med vores tab, at stille
det op så det giver mening.
Jeg forstår alle ordene. Jeg kan også finde på at sige dem, men livet kan
ikke forstås gennem klogskabstanker. Livet er altid større end det, vi kan
tænke om det. Der er ikke nogen mening med døden. Det vil være
meningsløst at sige der er. Vi kan stille det op på alle måder, men vi
sidder stadig tilbage og savner. Det kan selv den stærkeste tro på Gud
ikke ændre.
I ved det godt. Man kan ikke gå tilbage. Vi kommer aldrig over det. Man
kommer kun over det, man er ligeglade med.
Jeg er bange for at det her er livet. Verden som pludseligt bryder
sammen. Alt synker. Alt er intet.
Kristendom er at forstå at livet ikke skal ses i dets livsbaner. Livet er ikke
godt, fordi vi levede det godt, og nu ondt fordi det blev ondt. Livet er godt
i sig selv. Den I elskede havde et liv som var lige så godt som jeres. De var
en del af livet med jer. Blev det kort. Blev det langt. Det blev sammen
med jer og det var liv.
Kristendommen er hverken at man med Gud finder mening, hvor der
ingen er eller med Gud passivt at vente på at han tager os hjem.
Kristendom er når alt bliver til intet at håbe at intet også kan blive til alt.

Kristendom er at kunne leve i en verden, hvor vi mister dem vi elsker.
Kristendom er opstandelse. Engang, men først og fremmest nu. Hver dag
er en opstandelse. En opstand imod døden.
Det er snart Allehelgen. Vi håber I kommer forbi. Ikke for at mindes. At
mindes er at blive i fortiden. Troen og håbet er altid for fremtiden. Og det
er dem, vi har mistet, som kommer til at hjælpe os, for den kærlighed, de
gav os, og den vi gav dem, den som nu holder os lukket fast om os selv og
i vores savn, – fordi vi ikke kan give den tilbage, – den vil forhåbentlig en
dag fylde så meget, at vi bliver nødt til at finde nogen at give den til.
Den kærlighed vi har, den Gud gav os, den kærlighed vi har til dem, vi har
mistet, skal vi give videre, – kun sådan hører kærligheden aldrig op. Den
kærlighed vi har fået, er den vi skal give videre, og sådan tager vi de døde
med ind i livet igen. Og derfor skal vi aldrig komme videre, men holde fast
og tage med.
Hold jer i live.
Hold fast i håbet Tårnby.
Det er jo stadig os som skal danse,
det er tiden som skal standse,
tag vores tanker,
lige når de banker
flyv dem fra Kastrup Lufthavn,
til sorgens violette afsavn
det er morgenlyset som river os afsted,
elsk videre