Alle indlæg af Desirée Anastasia Pi Risum

Bliv frivillig i Tårnby Kirke

Tårnby kirke er din kirke

Du kommer med din elskede, når I skal giftes. Når den nye kærlighed skal
forblive en evig kærlighedshistorie under de gamle kirkehvælvinger. Hånd i hånd går I ud i livet sammen med en velsignelse.
Du kommer til den gamle døbefont, når dit barn skal velsignes og det lille liv fejres af sin familie og menigheden. I kirkens rum runger taknemmeligheden i takt med hjerteslaget.
Du kommer når dine kære skal følges den sidste vej. Håbet og kærligheden slår følgeskab med sorgen. På kirkegården stedes de til hvile, du besøger gravstedet og hvisker ”vi ses igen”.
Du kommer, når din datter og søn vil konfirmeres. Håret er sat, tøjet nystrøget og stoltheden vil ingen ende tage over de unge mennesker. De skal have at vide at de hører hjemme, at døren altid er åben for dem.
I Tårnby Kirke kommer du til julegudstjeneste for fulde huse og til
Allehelgensgudstjeneste, når hjertet er fyldt med sorg.

Det foregår alt muligt godt og spændende i din kirke. I hverdagene fyldes sognegården med undervisning af børn og unge, korøvelse med sognets
børnefamilier, socialt værested for sognets ældre, foredrag og kulturtilbud, og kirken holder koncerter, hverdags- og aftengudstjenester.
Søndag ringer det ind til gudstjeneste og ordene fra Bibelen fortæller eksistensen frem i nyt lys. I din kirke er der rum for alt det, som livet er spændt ud mellem og fyldt af.

Folkekirken er folkets kirke. Med andre ord: Det er folket, der er med til at skabe det liv, som kirken er gjort af. Uden mennesker, ingen kirke.
Det er nemlig ikke blot et smukt gammelt hus med fine hvidkalkede mure. Vi elsker de mure, og de fleste af os kan være enige om, at vi gerne vil have at de skal blive stående til kommende generationer, så de også kan komme med deres små i armene, deres elskede i hånden, og når de skal lægge deres døde i jorden.
Men kirke er så meget mere og andet end mursten. Det er livsfællesskaber, det er mening og håb, det er ansvar og medejerskab. Og meget andet og mere end det.
Det er et frirum til at komme anonymt og sætte sig, og det er muligheden for at komme og udfylde en plads og præge det daglige liv. Kirken er for alle siger vi altid, og det er sandt. Og sådan skal det blive ved at være.

Det er derfor kirken har brug for dig. Vi har brug for frivillige, som gerne vil være med til at skabe og udvikle Tårnby Kirkes liv og plads i sognet.
Til efteråret skal vi have menighedsrådsvalg. I Tårnby Kirke skal vi stille et menighedsråd med en del nye medlemmer.

Vi vil gerne have nogle medlemmer, som synes det kunne være spændende at involvere sig i kirkens dagligdag.
Vi håber at få nogle mennesker i rådet, som er drømmere. Nogen, som er
optaget af ånd og mening og tro og kultur. Nogle der har visioner for hvad vi kan sammen som kirke. Og som er interesseret i at lægge nogle kræfter i, at nogle af mulighederne bliver til virkelighed.
Vi har brug for nogle, som gerne vil tage udfordringen op og prøve kræfter med at få en arbejdsplads med mange personalegrupper til fortsat at trives.
Og vi har brug for mennesker, som er interesseret i hvordan vi passer godt på vores bygninger, så de også står om 100 år.

Kunne du overveje at gå med i menighedsrådet?
Så kom forbi til opstillingsmødet eller kontakt en af kirkens præster.
Vi ses.

Desirée

2. påskedag

2. Påskedag
Påsken er den største og vigtigste fejring i kirkens år. Herfra vælter lyset ud over resten vort liv, så vi tør gå videre, selvom det føles mørkt i og omkring os. Påsken rummer nemlig både skærtorsdags glæde og vemod, langfredags stilhed og mørke og påskemorgens sol og evige liv. Hver for sig får dagene lov at stå i sig selv. Og vores liv rummer hver af dem.

Opstandelsen er både påskemorgen, da Kristus opstod, men opstandelsen er også her.
I dag.
Opstandelsen er lige her.

Som når opstandelsen er ude på kirkegården, hvor en mor i februar satte de knapt spirende blomsterløg i jorden på sin søns grav. Han døde alt for ung. Hun trodsede blæst og sneen, der uventet væltede ned fra himlen netop den formiddag, da hun stod dér i kulden. Hun var nødt til at stå der. Hun var nødt til at tage derud den dag. Og mange andre dage. Og den dag plantede hun frø. Med en skrøbelig, men livgivende tro på at frøet en dag vil spire op igennem den mørke jord og give nyt liv. Hun gjorde det med håbet om, at livet ikke blot slutter ved graven, men at der er
mere. En opstand mod døden.

Opstandelsen er i foråret, hvor to menneskers blikke møder hinanden. Den ene smiler genert til den anden, den anden løfter blikket og ser det. Der sker noget. Noget ordløst, der måske får mange ord siden. For et øjeblik står tiden stille, og så bliver den fælles. Begge bærer de historier
med glæder og sorger, forventninger og skuffelser, men i dette øjeblik opstår noget nyt. Og deres historie bliver fælles.

Opstandelsen er ved sygelejet, hvor en mand passer sin syge hustru. Sygdommen er ved at tage livet af hende og hun forsvinder mere og mere. Han sover dårligt om natten, spiser næsten ikke.
Han er ved at miste hende. Men han er der trofast og passer på hende. De er der sammen. I medgang og modgang. Sagte vandrer han ved siden af sin største kærlighed på hendes livs rejse.

Opstandelsen er svær at få øje på for den unge mand i hjørnet af sengestuen. Hænderne ligger tungt i skødet. Når han ikke ligger sammenkrøllet i fosterstilling på gulvet. Når angsten larmer
mest. Han er tom. Angstgrå. Han mangler livsmod og lyst. Ved ikke hvorfor. Kun én ting holder ham oppe. Det er som om stærke arme holder under ham. Og han ved indeni, at andre har lidt før ham og at de lever endnu. Måske er tomheden ikke tom, men åben. En dag rejser han sig, men det ikke ham selv, der gør det. En dag fortrænges det grå af lysvæld bag ved lysvæld.

Opstandelsen ér også her. Den er også lige her midt i livet.

Bøn:
Dagens bøn er lånt fra den stærke salme Hil dig, Frelser og Forsoner:

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!
Amen

Læs dagens tekst: Dagens evangelium er fortællingen om Marias møde med den opstandne Kristus. Salme 241 i salmebogen Tag det sorte kors af graven passer godt til dagens evangelium.
Hvis du vil læse bibelteksten til 2. påskedag kan du læse Johannesevangeliet kapitel 20, vers 1-18 her:
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/20

Dagens salme er skrevet af Grundtvig: Påskeblomst! hvad vil du her?
Melodien og teksten kan bl.a. findes på https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/236
salme 236.

Langfredag

Langfredag
Langfredag er den mest sorgfulde gudstjeneste på året. Vi mindes Jesu død på korset.
I dag forbliver kirkens klokker tavse. Der står hverken friske blomster eller levende lys på det ryddede alter. Også nadverkalken og Bibelen er taget bort. Flaget vil være på halvt i flagstangen.

Langfredags mørke genkender vi hos os selv, når fortvivlelsen og følelsen af gudsforladthed strækker sig ind over vort eget liv.
Jesus råber med høj røst, da han hænger på korset: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?«
Det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
Et mørke falder over jorden og Jesus udånder med ordene:
Det er fuldbragt.

Døden tages alvorligt, når vi i dag mindes Langfredags mørke. Døden er vi i opstand og oprør mod alle andre dage kæmper vi mod den. Men Langfredag er den dag, hvor døden tilsyneladende vinder. For Gud dør på korset. Og der bliver så stille, da Jesus lægges i graven. Langfredag er som
at gå ind i en nat, hvor man ikke kan forestille at det bliver morgen igen.

I den gammeltestamentlige profeti fra Esajas Bog står der om Kristus:

Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én, man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.
 
Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.

Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.

Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.

Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.
 
Han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere.
(Uddrag af Esajas 53, 1-12)

I den gammeltestamentlige profeti fra Esajas Bog står der om Kristus:

Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én, man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.
 
Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.

Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.

Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.

 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.
 
Han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere.
(Uddrag af Esajas 53, 1-12)

Bøn:
Dagens bøn kan begynde med nogle minutters stilhed. Derpå kan bedes første vers af Hil dig
Frelser og Forsoner, som er dagens salme:

Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

Læs dagens tekst:
Hvis du vil læse dagens evangelietekster til Langfredag kan du læse om korsfæstelsen og
gravlæggelsen i Johannesevangeliet 19,17-37
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/19
og i Lukasevangeliet 23,26-49
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Luk/23
på Bibelselskabets
hjemmeside.

Dagens salme er skrevet af Grundtvig: Hil dig Frelser og Forsoner.
Melodien og teksten kan findes på
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/
– salme 192
i Den Danske Salmebog.