Alle indlæg af Ida Nielsen

Lev længe og godt!

Der har igennem tiden været lavet mange undersøgelser om religionens betydning for den troende.

Og der tegner sig et billede af, at det troende menneske lever længere. Hvorfor, er man ikke altid kommet ind på, ud over at det må hænge sammen med, at det troende menneske lever et tryggere liv. Et liv i tillid til, at Gud er med en, og så er der altid håb. Håb om, at Gud er der som sparringspartner gennem problemerne. Og håb om, at Gud er der, også den dag, livet er forbi.

Lever man med det håb, så lever man tryggere og gladere, og måske derfor også længere, og i hvert fald helt sikkert bedre.

Nu er der imidlertid kommet en ny irsk undersøgelse, der har undersøgt sammenhængen mellem aktiv udlevelse af religion og mental sundhed.

Den undersøgelse har vist, at specielt aktive udøvere af religion er mindre udsat for depression, har større velvære og lavere dødelighed.

Her er det altså ikke kun troen, men det at være aktivt praktiserende, altså at gå i kirke, der er vigtig.

Undersøgelsen lægger vægt på, at det bedre liv dels er afhængig af deltagelsen i gudstjenesten, salmesangen og forkyndelsen.

Simpelthen fordi man bliver glad i låget af det.

Og også af selve det netværk, det giver at være aktiv kirkegænger.

Her kan der være tale om netværk på så mange måder.

Det kan være en kop kaffe efter gudstjenesten, at deltage i forskellige aktiviteter med andre kirkegængere, og det kan også bare være en hurtig snak hen over bænken, som gør, at man får en øget kontakt til andre mennesker.

Måske følges ad på vejen hjem, eller ses på andre tidspunkter i uges løb.

Uanset hvad, så er der tale om et samvær, som giver øget velvære, og vel at mærke på en anden måde end samværet ved andre aktiviteter, som banko, sport eller foredrag.

Simpelthen fordi man her er fælles om noget, der er større, uanset hvor meget man end holder af de føromtalte aktiviteter.

Så gå i kirke, du lever ikke alene længere (hvad der måske i sig selv ikke er det vigtigste) du får det bedre, mens du er her.

Ida Nielsen

Drop in vielse

Drop in dåb er efterhånden blevet almindelig mange stedet. Her kan man komme ind fra gaden, få en samtale med en præst, og så blive døbt efterfølgende. Noget mange efterhånden har benyttet sig af.
I sommer var der så også nogle kirker, der forsøgte sig med drop in vielser efter samme princip.
Og også godt besøgt.

At der er mange, der ønsker en kirkelig vielse, uden måske at være gearet til den store fest, blev jeg gjort opmærksom på af et brudepar jeg viede i sommer.
De ønskede nemlig ikke noget stort bryllup, men alligevel ville de gerne have et kirkebryllup.
De var bare lidt i tvivl, om man overhovedet kunne det.
For det er jo altid det andet, vi hører om:
Det store bryllup med mange gæster, og efterfølgende middag.

Kirken egner sig jo også godt som begyndelse på den store fest. Det er et smukt rum at samles i, og der er plads til mange mennesker, 260 i Tårnby Kirke.

Men mindre kan også gøre det.

Det tænker vi bare ikke altid over, når det altid er de store bryllupper, vi ser i pressen eller måske selv inviteres til.

Sådan havde det pågældende brudepar det i hvert fald.

Og de var meget glade for at høre, at de også var velkomne, selv om de kun var fire til vielsen. Og de mente så, at flere ville ønske at blive gift i kirken, hvis de vidste det.

Så kære kommende brudepar, tænker I på at sikre hinanden, og vil I også gerne lidt mere end det, men kender I ikke så mange mennesker, eller har I måske ikke lyst til at bruge alt for mange penge på et bryllup, eller vil I bare gerne have det store øjeblik helt for jer selv, så kan I trygt kontakte os.
Man skal ikke være et bestemt antal for at komme i kirken.

At komme i kirken er altid et møde mellem den enkelte/det enkelte par og Gud.
Og vil I gerne have Gud med i jeres liv og jeres ægteskab, så skal I være velkomne. I behøver ikke engang at have vidner med, vores kirkepersonale stiller gerne op og bevidner, at I bliver rette ægtefolk.

Hvor lidt eller meget, der ellers skal ske er helt op til jer, så I får lige den dag, I drømmer om.

Ida Nielsen

Plys og Grisling i kirke

Det var søndag morgen i Hundredemeter skoven. Uglen læste, Kængu havde taget Kængubarnet i bad, Ninka Ninus havde travlt med at vande sine gulerødder, Tigerdyret var på spring, for det er det, Tigerdyr er bedst til, og Æslet havde nok i sine egne triste tanker.
”Hvad skal vi lave, Plys?” spurgte Grislingen.
”Vi kunne jo gå i kirke” sagde Plys.
”Der kommer vist ikke så mange”, sagde Grislingen.
”Men hvis vi kommer, så er der jo os”, svarede Plys.
Så gik de af sted.
Da de kom derhen, var der nu alligevel en del mennesker, og der var også et lille barn, der skulle døbes.
Grisling sagde lidt bekymret: ”Bare præsten nu ikke skælder ud, det er der vist
nogen, der gør.”
”Det skal nok gå”, sagde Plys.
Og det gjorde det. Det gik faktisk ret godt!
Præsten talte om, at alle mennesker var gode nok for Gud.
Og det lille barn græd ikke ret meget, selv om hun fik vand i håret. (Det brød Grislingen sig i hvert fald ikke om).
De fik også en kiks og lidt vin, men Plys var nu skuffet over, at der ikke var honning til kiksen.
”Men ellers var det da meget godt”, sagde Plys.
”Ja”, sagde Grisling, ”Det er bare trist, at der ikke er så mange babyer, der bliver døbt længere, det har jeg hørt Uglen sige, og den er jo så klog”.
”Ja”, sagde Plys, ”det forstår jeg ikke”.
”Godt nok er jeg en bjørn med en meget lille forstand, men det er da rart at høre, at man er god nok, som man er”.
”Det er bare svært at tro på”, sagde Grisling.
”Nåe, det ved jeg nu ikke”, sagde Plys. ”Og Uglen siger også, at der er flere, der tidligere har meldt sig ud, der melder sig ind igen, så måske går det slet ikke så skidt!
Der var i hvert fald mange i dag. Men de skulle nu overveje det med honningen”.
”Måske skulle vi tage de andre med en anden gang”, foreslog Grisling. ”F.eks. Æslet, den kunne måske bliver lidt mere glad, og så er vi også sikre på, der kommer nogen”, sagde Grislingen.
”God idé”, sagde Plys.

Ida Nielsen