Alle indlæg af Ida Nielsen

Konfirmand Aktion 2013

Lørdag 9. marts var der Konfirmand Aktion i Tårnby Kirke.

Konfirmand Aktion er et landsdækkende arrangement, hvor pengene går til nogle af verdens fattige lande. I år var det Myanmar og Sierra Leone.

Meningen med projektet er selvfølgelig at støtte de pågældende lande, men også at give konfirmanderne en fornemmelse af, hvad kristendom vil sige i praksis. For ord gør det ikke alene, og selv om de unge mennesker i dag er rigtig gode til selv at blande sig i undervisningen med spørgsmål og kommentarer, så er og bliver det en passiv tilgang til stoffet.

Det råder Konfirmand Aktion bod på. Her bruger de unge mennesker både tid og penge på at lave ting og bage kager, der kan sælges. Og de får en fornemmelse af, hvor få penge, der i virkeligheden skal til for at sikre en ung mad og skolegang i verdens fattigste lande.

Når pengene denne gang gik til Myanmar og Sierra Leone, var det med den begrundelse, at landene længe har været i en opslidende borgerkrig. Her kan kirken have en særlig rolle som formidler af fred og forsoning. For uanset hvor svært det kan være at leve side om side med tidligere fjender, så kan samfundet kun bygges op, hvis tidligere tiders fjendskab heles. Her kan det kristne budskab hjælpe. Derfor støtter Konfirmand Aktion de kristne kirker i de to lande.

Tak til alle konfirmander, forældre, de der har doneret ting til loppemarked, og de, der mødte op på dagen for at støtte salget.

Ida Nielsen

Børnene er fremtiden

Fødselstallet har været faldende de sidste par år. Det er nok – også her – krisen, der kradser. For børn erjo dyre! Det kan jeg skrive under på, når jeg har vores datter på 16 med i Fields. For der skal meget til, hvis vi skal være sikre på, at vores børn har det samme som alle andre.
Det kan nok holde nogen tilbage fra at stifte familie.

Alligevel må vi jo sige. at det varer noget, før det bliver et problem. Helt små børn er ikke modebevidste, og når de alligevel meget ofte er i modetøj, så er det forældrenes behov, ikke deres. Og inden det bliver deres behov, er krisen forhåbentlig ovre.

Så det er vigtigt, at vi ikke lader krisen hæmme os, men får vores børn inden vi bliver for gamle og måske finder ud af, at det slet ikke er så let, som vi troede. for det er jo vigtigt, vi får børn, børn er fremtiden.
Og jeg syntes jo så også, det er vigtigt, at vi får vores børn døbt. Vi har rigtig mange voksendåb i disse år, det er altid en stor og varm oplevelse, alligevel er det også svært, og mange voksne fortæller os da også, at der er gået mange overvejelser forud, for selv om voksne får dåben på samme måde som små børn, så føles det nok ikke altid sådan.

Så rigtig mange, både af de, der tager skridtet og de, der ikke gør, ønsker at de havde været døbt som små. Så hvis man syntes, det er vigtigt at ens børn skal være en del af det samfund, kristendommen har opbygget igennem århundreder, syntes jeg, man skal lade sine børn døbe, mens de er små. Det koster ikke så meget, man behøver ikke at invitere til en tre retters menu bagefter og man kan låne en dåbskjole i kirken.

Ida Nielsen