Alle indlæg af Karsten Møller Hansen

Det er snart jul

Men det behøver jeg vel ikke at fortælle dig. Jeg glæder mig fint. Min familie glæder sig nok mere. Men jeg glæder mig fint. Synes ikke der har været alt for meget overstadig forbrugerisme og ikke alt for mange billige pedernødder og æbleskiver fra en pose. Måske har jeg bare ikke lagt mærke til det. Jeg ved ikke, hvor du er henne i det der jul. Nogle kan ikke få nok. Nogle tager til Thailand og tager en tur i poolen.

Jeg tænker dog på en ting; hvad end du skal, kan du så ikke prøve at gøre julen til noget, du kan være i, så det ikke sovser til i karamelsmag, glitter eller du bliver nødt til at stikke af fra den?

Nogle gange er det som om julen er en græsk tragedie. Man kan slet ikke gøre noget, man kan ikke sige at man ikke vil være med, man skal bare gennemleve det. Sidste år tog jeg mig selv i at stå i Fields sammen med alle jer andre en lørdag op til dagen. Min pande var våd af sved. Mine øjne kørte rundt i hovedet. Jeg var minutter fra et panikanfald. Min tilstand blev feber men jeg kunne ikke engang overskue at tage jakken af. Heldigvis dejsede jeg om lige foran Bolia, og de havde en fin sofa. Som jeg efter lidt tid begyndte at overveje om den ikke kunne stå godt derhjemme. Hjemme igen tog jeg mig til hovedet og tænkte; hvordan endte jer der? Hvorfor gjorde jeg det? Det var jo ikke andres skyld end min egen at jeg allerede inden jul var træt af den. Det er som julen bare kører og man ikke kan gøre noget. Et eller andet teaterstykke som skal gennemspilles med dig selv i en rolle, du ikke selv har valgt, ikke vil have og ikke tør skifte ud med en anden.

Jeg har lovet mig selv i år, at det skal være roligere, der skal være mere tid. Traditioner er virkelig en god ting. Det er at tage de elskede som ikke er her mere med til jul. Det er alt det andet udenom man skal skære ned på.

Julen er en højtid. Det vil sige en tid man holder høj. Ikke lav. Ikke hverdag. Men høj. Det er kombinationen af noget meget nært og så noget højtideligt, som jeg godt kan lide ved julen. Den har alle forudsætninger for en højtid, julen. Og vi giver den også tid, vi tager fri, vi køber ind, vi forbereder, vi inviterer, vi bruger flere penge end vi har, vi gør alt for at leve op til den. Men man kan godt stille sig selv det spørgsmål: hvordan vil jeg gerne have den skal være.

Det nytter ikke noget, at du allerede nu siger du ikke kan komme i kirke juleaften, fordi du skal forberede anden. Så spis lidt senere. And er min livret men man behøver ikke bruge 3 dage på at gøre middagen klar. Så vigtigt er det ikke. Stress ikke. Det er bare mad. Et samfund hvor maden fylder så meget er et samfund i forfald sagde en kok. Børnene behøver ikke få alle de gaver. Giv dem et par stykker. Julen er børnenes fest, siger man. Jo, jo. Men det er vel også vores andres fest. Børnene har ikke godt af at det hele skal handle om dem og jeg har en formodning om, at det hele bliver bedre, hvis også vi andre har en jul, vi ikke bare ser frem til er overstået.

Det bedste vi mennesker overhovedet kan give hinanden er vores tid. Og giver vi hinanden tid til at nyde tiden sammen bliver det en højtid. Giv hinanden jeres tid til jul. I behøver ikke så meget mere. Det koster næsten ikke noget, og det er den bedste gave du kan give.

Og så kom i kirke op til jul. Kom juleaften. Kom juledagene. Kan du ikke komme, fordi du har travlt, har du prioriteret forkert, så har du taget fejl af det uvæsentlige og det væsentlige. Har du ikke lyst til at komme, så er det helt fint, så er du i det mindste ærlig. Der er også andre måder at holde tiden høj på. Se Love actually igen siger min kollega. Sæt Nick Caves nye album på. Gå en tur i skoven. Tænd et lys i mørket. Tag fotoalbummet frem. Besøg din mormor på plejehjemmet. Læg en krans på kirkegården. Sæt dig i mørket og tænd et stearinlys for alle dem du savner. Kan du intet af det du plejede at kunne, så lad andre gøre noget for dig. Det er smukt at give. Det er lige så smukt at give andre muligheden for at give noget til dig. Jer der kan komme, vi glæder os til at se jer. Lad os holde noget sammen. Vi tænder lys for dig. Synger med dig. Dejlig er jorden. Holder tiden høj med dig. Fred på jorden. Guds velsignelse.

Glædelig jul.

Fra Karsten M. Hansen og resten af Tårnby Kirke

Kirken er et bedehus

Det er en af de smukkeste ting, at give til et andet menneske. Kristendom er at gøre noget for en anden. Men for at kunne give og gøre skal man først modtage. Det er en af de smukkeste ting, at kunne tage imod. Ingen kan give noget, hvis ikke der er en anden til at modtage. Man kan sige, at det at give i al sin gode gerning, også er en måde at fastholde sig selv på. Når man giver, bestyrker man sin kontrol. Den der giver står med tingen, kan selv vælge hvor meget man giver og hvornår. Det er noget modsat at modtage. Her får man pludselig en ting man ikke har indflydelse på. Det er nemmere at gøre end at modtage, såvel som det er lettere at tale end at lytte. Fordi i det første er du i kontrol, i det andet overladt til en anden og derfor udenfor kontrol. Verden bliver et bedre sted, hvis alle giver mere end de modtager. Det er der nok noget rigtigt i. Men i vores smukke forsøg på at give mere end vi modtager, bliver vi virkelig dårlige til at modtage. Det er som om at alt hvad vi er, hænges op på det vi gør. Det kan godt være, at der er nogen som ikke laver et hak, men de fleste af os har meget travlt med at gøre og lave en masse og prøve at give. Vi har fået et produktionsbatteri indopereret. Der er blevet sat en regnetavle fast i frontallappen. Set herfra har vi en eksistentiel angst, en indre uro, som vi prøver at gøre træt ved at gøre en masse. At være aktiv er det største plusord. Fint nok at være aktiv, man kan også nemt blive for inaktiv, men det ville virkelig også være godt for dig ikke hele tiden desperat at være i gang afløst af at slappe af. Alt det bedste i dit liv er noget du har modtaget. Ved du ikke det? Dit liv. Dine forældre. Hvis du har søskende. Dine venner. Da du blev forelsket. Da en anden gav dig kærligheden. Et smil. En berøring. En gave. Havet. Solen. Månen. Og dine børn, hvis du har. Intet af det har du gjort eller skabt eller givet. Det er alt sammen noget, du har fået. Og oplever du nogle gange en følelse af mening eller lykke eller salighed eller hvad man nu skal kalde den følelse, du ved, jeg taler om, så er det fordi, at det, du blev givet, var du i stand til at modtage. At gå i kirken er at modtage noget. Det er ikke at gøre noget. Drop aktivismen for en time. Tag blot imod. Se hvad der sker. Se hvor vinden tager dig hen. Det er også derfor, at kirken aldrig må blive så aktivistisk, at man glemmer, at det er et sted, hvor den handlende altid er Gud. Der må godt være liv i kirken, og der må godt være aktiviteter, men mere end noget andet skal der også være fred og ro, så lidt aktivitet, at man ikke bliver distraheret. Et sted hvor verden udenfor forsvinder, og alt det du kan og gør er lige meget. Så du kan være modtagelig for det største der kan gives dig, og grunden til at der findes en kirke, Guds Nåde. Kirken er et bedehus, siger Jesus et sted. At bede er netop at stille sig sådan, at man er klar til at tage imod. Når man beder, beder man ikke om noget, man selv kan. Det er der jo ingen grund til at bede om. Det kan man jo bare gøre. Når man beder, beder man om noget som ligger udenfor ens kontrol og magt. Man åbner sig for det som er større end en. Jeg har også på en frisøndag været i træningscenteret. Det var fint at få rørt sig. Men det stak nu alligevel lidt, at der var så mange flere end i kirken. Jeg har også været en tur i Silvan. Dér fandt jeg menigheden nede ved grilludstyret. Og i det der planteland længere ude på Englandsvej, kunne jeg ikke engang få en parkeringsplads en søndag morgen. Det er ikke fordi, vi ikke har tid, vi vælger bare at være i gang og lave noget, men dermed bliver vi også dårligere og dårligere til at kunne modtage noget. Gad vide om det også er derfor, at vi ikke er så mange i kirke, for det at skulle sidde stille en time uden at lave noget og uden at det handler om dig, er langt vanskeligere end at udbygge garagen. At lytte og være åben for noget andet end det du kom med, at stille sig til rådighed for muligheden af noget nyt, det er den smukkeste egenskab. Det er her, du vokser og smelter sammen med verden, her kan du høre sangen og blive forelsket. Må vi øve os på at blive bedre til bare at tage imod. Så kom som du er forandret. See you.

Karsten M. Hansen