Alle indlæg af Mads Gravers Nielsen

Et Tilbageblik:

En gang imellem kan det være på sin plads at tænke tilbage over sit liv. Har man nået det man ville? eller synes man, at alt for meget gik ikke, som man have ventet?

Den 13.maj 2013 havde jeg været præst i 40 år, hvoraf de 32 har været her i Tårnby Sogn. Jeg blev ordineret i Københavns Domkirke den 10.maj 1973 og indsat som residerende kapellan ved Korsvejskirken den dag, at kirken blev indviet, altså den 13.maj 1973.

40 år synes lang tid og det har da også betydet, at det at være præst er en livsstil – det, man i ”gamle” dage kaldte et kald. Siden jeg i 1961 begyndte på studenterkursus som klassisk sproglig, har det været mit mål at blive præst, og den 21.december 1972 blev jeg cand. theol. fra Københavns Universitet.

Nu skal dette ikke være en levnedsbeskrivelse, som næppe vil interessere mange, men være en refleksion over de 40 år, som nu er gået.

Beslutningen om at blive præst har sin grund i, at jeg er overbevidst om, at det at tro på en Gud og stole på Ham er livsnødvendig, hvis vort menneskeliv skal have indhold og mening. Den erkendelse, føler jeg, er min livsopgave at give videre til hjælp og trøst for mennesker, der har svært ved at takle livet.

Det er – for mig at se – en nødvendighed at have nogen at henvende sig til og søge støtte og hjælp fra, når livet arter sig på en måde, som vi ikke evner at klare alene.

Jeg har – i de år, jeg har været præst – efter bedste evne søgt at forkynde Kristus opstanden og dermed også Syndernes forladelse, idet vi gennem Jesu død og opstandelse har fået del i hans sejr over døden og børnekår hos Gud, idet Jesus evnede det, vi ikke kunne, at forlige os med Gud og derved få tilgivelse for, hvad vi har forbrudt i vores liv.

Når jeg altså ser tilbage på 40 år, så føler jeg, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at leve op til det krav, som valget af at blive præst stiller en over for.

Om jeg har levet op til kravene ved kun Gud og det er dybest set en sag mellem Ham og mig. Tilbage er bøn om, at jeg også det sidste år, jeg virker som præst her i Tårnby, må være til gavn og glæde for Tårnby Sogn. Dertil hjælpe mig Gud.

Andreas Woller

Påske

mar 2013 ??

I år falder påsken relativt tidligt, idet Palmesøndag allerede er den 24.marts. Påsken flytter hvert år tidspunkt, fordi man for mange år siden besluttede, at påskedag altid skulle være den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påsken er kirkens helligste højtid og hele kirkeårets søndage er navngivet efter påskens tidspunkt. Et eksempel: Da påsken i år falder tidligt var der kun 2 søndage efter Hellig 3 konger, hvilket betyder, at den kommer flere søndage efter Trinitatis.

Kirken har jo 3 store højtider: Jul – Påske – Pinse og ingen af dem kan udelukkes. Hvis ikke Jesus var født i julen, så ville der ikke være nogen Påske. Hvis ikke Jesus var opstået fra de døde påskedag, så ville der ikke være nogen Pinse. Hvis ikke Jesus var kommet igen pinsedag i Helligåndens skikkelse, så ville der ikke være nogen kirke. Hvis der ikke havde været nogen kirke – ikke kirkebygningen, men de kristne – så ville der ikke være blevet bygget en Tårnby kirke i begyndelsen af 11-hundredetallet og der havde ikke været en menighed her i Tårnby og derfor heller ikke nogle kirkebladssider i Tårnby Bladet.

Jeg skrev, at Påsken er kirkens helligste højtid. Dette til trods har man besluttet, at forretninger gerne må holde åbent også i påskedagene. Man ignorerer, at palmesøndag markerer Jesu indtog i Jerusalem. Skærtorsdag minder os om indstiftelsen af Nadveren. Langfredag markerer Jesu lidelse og død. Påskedag Jesu opstandelse og 2.påskedag mindes vi, at Jesus viste sig som opstanden for 2 disciple.

Der er altså – efter min mening – god grund til at fejre påsken. Ikke ved påskebryg og påskefrokoster (intet ondt om dem), men ved stilfærdigt at tænke på, hvor vigtigt påskebegivenhederne er for den kristne kirke, hvilket igen betyder, at man også besøger ens sognekirke eller en anden kirke afhængig af, hvor man befinder sig i påskedagene.

Derfor er det ukærligt, at alle de familier, der har ansatte i butikker, ikke har samme mulighed for at helligholde og dyrke familielivet som dem med andre erhverv.
Alligevel vil jeg – i god tid ganske vist – ønske alle læsere en Glædelig Påske!

Andreas Woller