Kategoriarkiv: Jul

Det er snart jul

Men det behøver jeg vel ikke at fortælle dig. Jeg glæder mig fint. Min familie glæder sig nok mere. Men jeg glæder mig fint. Synes ikke der har været alt for meget overstadig forbrugerisme og ikke alt for mange billige pedernødder og æbleskiver fra en pose. Måske har jeg bare ikke lagt mærke til det. Jeg ved ikke, hvor du er henne i det der jul. Nogle kan ikke få nok. Nogle tager til Thailand og tager en tur i poolen.

Jeg tænker dog på en ting; hvad end du skal, kan du så ikke prøve at gøre julen til noget, du kan være i, så det ikke sovser til i karamelsmag, glitter eller du bliver nødt til at stikke af fra den?

Nogle gange er det som om julen er en græsk tragedie. Man kan slet ikke gøre noget, man kan ikke sige at man ikke vil være med, man skal bare gennemleve det. Sidste år tog jeg mig selv i at stå i Fields sammen med alle jer andre en lørdag op til dagen. Min pande var våd af sved. Mine øjne kørte rundt i hovedet. Jeg var minutter fra et panikanfald. Min tilstand blev feber men jeg kunne ikke engang overskue at tage jakken af. Heldigvis dejsede jeg om lige foran Bolia, og de havde en fin sofa. Som jeg efter lidt tid begyndte at overveje om den ikke kunne stå godt derhjemme. Hjemme igen tog jeg mig til hovedet og tænkte; hvordan endte jer der? Hvorfor gjorde jeg det? Det var jo ikke andres skyld end min egen at jeg allerede inden jul var træt af den. Det er som julen bare kører og man ikke kan gøre noget. Et eller andet teaterstykke som skal gennemspilles med dig selv i en rolle, du ikke selv har valgt, ikke vil have og ikke tør skifte ud med en anden.

Jeg har lovet mig selv i år, at det skal være roligere, der skal være mere tid. Traditioner er virkelig en god ting. Det er at tage de elskede som ikke er her mere med til jul. Det er alt det andet udenom man skal skære ned på.

Julen er en højtid. Det vil sige en tid man holder høj. Ikke lav. Ikke hverdag. Men høj. Det er kombinationen af noget meget nært og så noget højtideligt, som jeg godt kan lide ved julen. Den har alle forudsætninger for en højtid, julen. Og vi giver den også tid, vi tager fri, vi køber ind, vi forbereder, vi inviterer, vi bruger flere penge end vi har, vi gør alt for at leve op til den. Men man kan godt stille sig selv det spørgsmål: hvordan vil jeg gerne have den skal være.

Det nytter ikke noget, at du allerede nu siger du ikke kan komme i kirke juleaften, fordi du skal forberede anden. Så spis lidt senere. And er min livret men man behøver ikke bruge 3 dage på at gøre middagen klar. Så vigtigt er det ikke. Stress ikke. Det er bare mad. Et samfund hvor maden fylder så meget er et samfund i forfald sagde en kok. Børnene behøver ikke få alle de gaver. Giv dem et par stykker. Julen er børnenes fest, siger man. Jo, jo. Men det er vel også vores andres fest. Børnene har ikke godt af at det hele skal handle om dem og jeg har en formodning om, at det hele bliver bedre, hvis også vi andre har en jul, vi ikke bare ser frem til er overstået.

Det bedste vi mennesker overhovedet kan give hinanden er vores tid. Og giver vi hinanden tid til at nyde tiden sammen bliver det en højtid. Giv hinanden jeres tid til jul. I behøver ikke så meget mere. Det koster næsten ikke noget, og det er den bedste gave du kan give.

Og så kom i kirke op til jul. Kom juleaften. Kom juledagene. Kan du ikke komme, fordi du har travlt, har du prioriteret forkert, så har du taget fejl af det uvæsentlige og det væsentlige. Har du ikke lyst til at komme, så er det helt fint, så er du i det mindste ærlig. Der er også andre måder at holde tiden høj på. Se Love actually igen siger min kollega. Sæt Nick Caves nye album på. Gå en tur i skoven. Tænd et lys i mørket. Tag fotoalbummet frem. Besøg din mormor på plejehjemmet. Læg en krans på kirkegården. Sæt dig i mørket og tænd et stearinlys for alle dem du savner. Kan du intet af det du plejede at kunne, så lad andre gøre noget for dig. Det er smukt at give. Det er lige så smukt at give andre muligheden for at give noget til dig. Jer der kan komme, vi glæder os til at se jer. Lad os holde noget sammen. Vi tænder lys for dig. Synger med dig. Dejlig er jorden. Holder tiden høj med dig. Fred på jorden. Guds velsignelse.

Glædelig jul.

Fra Karsten M. Hansen og resten af Tårnby Kirke

Julen varer lige til påske

De fleste tror, at præster har vældig travlt i juledagene.
Vi har selvfølgelig også nogle gudstjenester, navnlig i Tårnby kirke, hvor vi har hele
fem juleaften.
Men det er alligevel ingenting imod, hvad der sker i december, inden jul.
For det er jo faktisk næsten som jul, allerede fra den 1. december.
Da jeg den 17. december sagde til en børnehave gudstjeneste, at nu var det snart
jul, var der da også en barn, der belærte mig om, at det havde været jul længe, men
at det snart var juleaften.
Og det er så rigtigt.
For i december har vi – næsten hver dag – julegudstjenester for børnehaver,
vuggestuer, dagplejere og skoler.
Og det er jo bare så dejligt, for man ser så mange glade børn.
Derfor er det også lidt tomt i tiden efter.
Min mor har fortalt, at da hun var barn i 30érne på landet, var der juletræ for
skolebørnene i juledagene.
Det ville aldrig gå i dag.
For julen varer jo ikke lige til påske. Og ikke engang til Fastelavn.
Den er helt bestemt overstået juleaften.
Så det er godt, vi har Fastelavn, som jo er en stor ting på Amager.
Og så kan vi glæde os til at se institutionerne igen til påske.
I mellemtiden må vi så tage os af alt det andet, som præster også laver. Så der er
nok at se til, men måske ikke helt så sjovt som før jul.

Vi glæder os til at se jer i 2019!
Ida Nielsen

Barnet der aldrig voksede op

At vente som et lille barn
Børn er verdensmestre i forventningens glæde. Min søn er lige fyldt år, og nedtællingen til hans
fødselsdag varede ikke bare dage, men uger. Han tænkte på hvordan dagen mon ville være, og
hvordan det ville være at blive et år ældre. Han spekulerede på om hans venner glædede sig ligeså
meget til at komme med i trampolinparken, som han selv. Og han glædede sig naturligvis til at
åbne gaverne. Han ventede og glædede sig, og da dagen endelig kom, så havde forventningen om
hans fødselsdag allerede bragt ham en masse godt.
I december venter og venter vi på en anden fødselsdag, som børn og barnlige sjæle over hele
jorden glæder sig til. Juleaften er som bekendt Jesu fødselsdag. I ugerne frem til juleaften
markeres ventetiden med adventslys, der tændes ét for ét. For hvert lys, der brænder, bliver
forventningen større og stærkere. Vi voksne glæder os også, i glimt som børn!

Barnet, der aldrig voksede op
Astrid Lindgren fyldte også år i november. Med sine fortællinger om Emil, Pippi og Brødrene
Løvehjerte er hun kendt for at forstå børn bedre end nogen anden. Hendes historier inviterer os
ind i børnenes rige.
Hun skrev om Pippi, der vendte alting på hovedet, og ikke var bange for at revse de voksne og alle
deres regler og logik. Pippi gav os krummelurpiller, så vi aldrig behøver at blive ”stur”, men kan
forblive barnlige og fyldt med fantasi. Børn har ganske vist ikke magt og position i verden og er
afhængige af voksne. Men den tillid, som børn møder mennesker og livet med, giver adgang til
Pippis paradis. I historien om juletræsplyndringen er det børnene, der inviteres ind til julefest og
får gaver.
Emil er drengen, der ud af sit hjertes godhed vil glæde sin næste, men det ender næsten altid med
at blive en skarnstreg. Det synes de voksne i hvert fald. Som dengang, da Emil inviterer alle
fattiglemmerne til julegilde, tænder lys og dækker op til det store gæstebud med sin mors julemad
fra forrådskammeret. De sultne mættes, og ingen sidder alene og isoleret, og det er som om Guds
rige selv bryder frem. Og hvor Guds rige er, har ondskab ikke hjemme.
Til trods for at Emils mor har kladdehæfter, der især er fyldt med optegnelser over hans
ugerninger, så erklærer hun om Emil: ”Vi elsker ham præcis, som han er”. Emil er barnet, som
elskes betingelsesløst, uanset hvad han får rodet sig ud i.
Astrid Lindgren skrev også om Brødrene Løvehjerte. Trods død og sygdom og skræmmende Tengil-
soldater fandt de altid hinanden og kæmpede sammen mod de mørke kræfter. For uanset hvor
bange og lille man er her i verden, så er man sommetider nødt til at gøre noget. ”Ellers er man
bare en lille skid”, som Jonathan siger til sin lillebror. Selv et lille barn kan gøre en verden til
forskel.

Julebarn
Lindgrens børn minder os voksne om noget. De minder os om livet, om fantasien, om
kærligheden. Der er ikke langt fra universet, hvor børnene er er størst, til historierne i bibelen.
Særligt fortællingen om julenat. Den nat, da himlen bøjede sig ned over jorden, og Gud lod et
himmelsk lys føde på den natmørke jord. Det er fortællingen om et lille barn, der bragte håb og
budskab om fred. Guds søn.

I julen fejrer vi Jesusbarnet i krybben. På en måde er Jesusbarnet det barn, som aldrig er vokset
op.
Jesus blev ganske vist voksen, for resten af året hører vi i kirken om hans liv, og det han talte om.
Men som Emil, Pippi, Tvebak og Jonathan Løvehjerte – så ér og bliver Jesus den, som lærer os
allermest om livet og kærligheden. Og om Gud. Jesus var den, som viste os, at det er børnene, der
er størst i Guds rige.
Jesus lærte os en ny måde at stave til Gud på: V-O-R F-A-R. For ingen er voksne, når det kommer til
Gud. Overfor Gud er vi alle hans børn.
Jesus inviterede altid alle med til måltid, og delte uforbeholdent af sit liv og sine ord. Ord, som
åbner øjnene for en anden virkelighed end den vi umiddelbart kan se. En virkelighed, som et barn
tør drømme den. Han kaldte det Guds rige.
Derfor kom Gud til os i det lille barn julenat. For at være hos os, for at vise os hvem han selv er. For
at fortælle os om hvad Guds rige handler om. At Guds rige er der, hvor himmel og jord mødes.
Guds rige er der, hvor kærlighed råder. Det er livet sammen med andre. Det er det menneske, du
sidder ved siden af på kirkebænken juleaften, eller som står foran dig i køen til indpakning af
gaverne i Magasin. Guds rige er mellem os.
I den forstand er det jul hver dag. Hver dag er Gud hos os. Men her i adventstiden glæder jeg mig
stadig til – og venter på – at igen i år høre det fortalt under kirkens hvælvinger juleaften.

Glædelig advent.

Desirée Risum