Menu Luk

Et farverigt musikalsk møde

Søndag d. 13. maj kl. 15 kan man i Tårnby Kirke opleve en usædvanlig koncert, hvor barok og klassik møder nutid i den farverige “Duo Diagonal”.

Cembalo og accordeon – en instrumentkombination med garanti for farver og klange, man aldrig før har oplevet. De to instrumenter kommer egentlig fra hver sit verdenshjørne af musikhistorien: Cembaloets storhedstid var i barokken i 1700-tallet, mens det moderne koncert- accordeon især inden for de seneste tiår er blevet anerkendt som klassisk soloinstrument. I dag er de begge lige levende – og er som flerstemmige instrumenter på flere måder i familie med hinanden. I Duo Diagonal besøger accordeonet barokken – og cembaloet kommer på genvisit i det 21. århundredes musik.
Duo Diagonals koncertprogram veksler som regel mellem gammelt og nyt og overrasker tilhøreren med instrumenternes unikke nuancerigdom. På dagens koncert Kirke vil de to musikere
således præsentere både barok – men også helt nye værker dedikeret til Duo Diagonal: Dietrich Buxtehude skrev en række sonater for violin, gambe og cembalo – heraf kan høres hans Sonate i
d-mol – her i duoens egen bearbejdede version.
Næst på programmet står også “Sisyfos" af komponisten John Frandsen, der i 2015 blev udvalgt som årets modtager af den meget prestigefyldte Carl Nielsen Pris. Værket bygger på myten om Sisyfos, der til evig tid slider med at slæbe stenen op ad bjerget, kun for at se den trille ned igen. Med stykket stiller komponisten spørgsmålet, om det overhovedet er så vigtigt at nå op –
eller om processen i virkeligheden er mere interessant? – og udforsker med det musikalske materiale forholdet mellem det statiske og dynamiske.
Men barokelskerne skal nok få deres lyst styret: Én af hjørnestenene i programmet bliver Bachs fantasiske koncert for to cembali uden orkester – her i en version, hvor man kan høre forskel på de to solister!
Fra Ankas hjemland stammer et helt nyt værk, “Unlocking Eyes”, skrevet til Duo Diagonal og blev fornyligt uropført i Den bulgarske nationalradio i Sofia ved ny musik festivalen “Pianissimo”.
Værket er skrevet af Georgi Arnaudov, en af de mest betydningsfulde nulevende bulgarske komponister, og er i sig selv en slags lydindstalation eller udstilling af musikalske bagateller, refleksioner efter kunstmaleren Orlin Atanasov´s billeder.
Den franske barokkomponist Jean-Philippe Rameau var en mester i at finde på fantasifulde titler til sine mesterlige små karaktérstykker. Ved koncerten kan høres den 4. af hans 5 koncerter for fløjte, gambe og cembalo, her med fløjte og gambe udført på accordeon.
Duo Diagonal blev dannet i 2005 og har optrådt ved koncerter og festivaler i ind- og udland.
Derudver har duoen udgivet den anmelderroste CD ”Incontri” med musik af bl.a. Couperin, Mattheson, Timme Ørvad og Pancho Vladigerov.

Duo Diagonal, Tårnby Kirke, d.13. maj 2018 15.00. Gratis adgang.