Giv videre

For nylig hørte jeg om en af den slags undersøgelser, hvor man næsten kan sige sig selv, hvad resultatet er.
Det drejede sig om motion. Og undersøgelsen var kommet frem til, at der var større chance for at børn kom til at dyrke motion, hvis deres forældre var aktive.

Ja, selvfølgelig, hvad ellers tænkte jeg.
Som forældre præger vi jo vores børn.
Hvis man er vokset op i et hjem, hvor far går til fodbold og mor går til håndbold, så vil man nok også selv have lyst til ar dyrke en eller anden form for motion.
Desværre er jeg ikke selv vokset op i sådan et hjem.
Til gengæld gik vi meget (mest af sparsommelighed) så det er noget, jeg stadig er god til.
Jeg fik også andre værdier med mig i livet.
For selv om min mor ikke havde de store penge, så gik vi ofte på museer.
Det har vi derfor også gjort med vores datter, ligesom jeg nok også (desværre) har lært hende at gå i butikker.
For sådan er det, vi giver det videre, vi hver især går op i.
Hendes far har så prøvet at give sin interesse for naturoplevelser videre, nok med mindre held.
For det lykkes jo ikke for os hver gang, og det skal det vel heller ikke.
Vores børn skal netop vokse op som selvstændige individer.
Men vi skal give dem noget at vokse af.
Vi skal give dem det med, vi selv synes er vigtigt inden for motion, kost, miljø og kultur.
Det gælder selvfølgelig også inden for religion.
Hvad enten vi er muslimer eller kristne eller ateister, så skal vi give det videre, der er vigtigt for os.
Selvfølgelig skal de vælge selv, det er jo bl.a. det, de kan gøre, når de skal konfirmeres.
Men de skal have noget at vælge ud fra.
Det skal de have fra os.
Vi skal give livets vigtigste værdier videre, og det skal vi være stolte af.

Ida Nielsen