Kirken er et bedehus

Det er en af de smukkeste ting, at give til et andet menneske. Kristendom er at gøre noget for en anden. Men for at kunne give og gøre skal man først modtage. Det er en af de smukkeste ting, at kunne tage imod. Ingen kan give noget, hvis ikke der er en anden til at modtage. Man kan sige, at det at give i al sin gode gerning, også er en måde at fastholde sig selv på. Når man giver, bestyrker man sin kontrol. Den der giver står med tingen, kan selv vælge hvor meget man giver og hvornår. Det er noget modsat at modtage. Her får man pludselig en ting man ikke har indflydelse på. Det er nemmere at gøre end at modtage, såvel som det er lettere at tale end at lytte. Fordi i det første er du i kontrol, i det andet overladt til en anden og derfor udenfor kontrol. Verden bliver et bedre sted, hvis alle giver mere end de modtager. Det er der nok noget rigtigt i. Men i vores smukke forsøg på at give mere end vi modtager, bliver vi virkelig dårlige til at modtage. Det er som om at alt hvad vi er, hænges op på det vi gør. Det kan godt være, at der er nogen som ikke laver et hak, men de fleste af os har meget travlt med at gøre og lave en masse og prøve at give. Vi har fået et produktionsbatteri indopereret. Der er blevet sat en regnetavle fast i frontallappen. Set herfra har vi en eksistentiel angst, en indre uro, som vi prøver at gøre træt ved at gøre en masse. At være aktiv er det største plusord. Fint nok at være aktiv, man kan også nemt blive for inaktiv, men det ville virkelig også være godt for dig ikke hele tiden desperat at være i gang afløst af at slappe af. Alt det bedste i dit liv er noget du har modtaget. Ved du ikke det? Dit liv. Dine forældre. Hvis du har søskende. Dine venner. Da du blev forelsket. Da en anden gav dig kærligheden. Et smil. En berøring. En gave. Havet. Solen. Månen. Og dine børn, hvis du har. Intet af det har du gjort eller skabt eller givet. Det er alt sammen noget, du har fået. Og oplever du nogle gange en følelse af mening eller lykke eller salighed eller hvad man nu skal kalde den følelse, du ved, jeg taler om, så er det fordi, at det, du blev givet, var du i stand til at modtage. At gå i kirken er at modtage noget. Det er ikke at gøre noget. Drop aktivismen for en time. Tag blot imod. Se hvad der sker. Se hvor vinden tager dig hen. Det er også derfor, at kirken aldrig må blive så aktivistisk, at man glemmer, at det er et sted, hvor den handlende altid er Gud. Der må godt være liv i kirken, og der må godt være aktiviteter, men mere end noget andet skal der også være fred og ro, så lidt aktivitet, at man ikke bliver distraheret. Et sted hvor verden udenfor forsvinder, og alt det du kan og gør er lige meget. Så du kan være modtagelig for det største der kan gives dig, og grunden til at der findes en kirke, Guds Nåde. Kirken er et bedehus, siger Jesus et sted. At bede er netop at stille sig sådan, at man er klar til at tage imod. Når man beder, beder man ikke om noget, man selv kan. Det er der jo ingen grund til at bede om. Det kan man jo bare gøre. Når man beder, beder man om noget som ligger udenfor ens kontrol og magt. Man åbner sig for det som er større end en. Jeg har også på en frisøndag været i træningscenteret. Det var fint at få rørt sig. Men det stak nu alligevel lidt, at der var så mange flere end i kirken. Jeg har også været en tur i Silvan. Dér fandt jeg menigheden nede ved grilludstyret. Og i det der planteland længere ude på Englandsvej, kunne jeg ikke engang få en parkeringsplads en søndag morgen. Det er ikke fordi, vi ikke har tid, vi vælger bare at være i gang og lave noget, men dermed bliver vi også dårligere og dårligere til at kunne modtage noget. Gad vide om det også er derfor, at vi ikke er så mange i kirke, for det at skulle sidde stille en time uden at lave noget og uden at det handler om dig, er langt vanskeligere end at udbygge garagen. At lytte og være åben for noget andet end det du kom med, at stille sig til rådighed for muligheden af noget nyt, det er den smukkeste egenskab. Det er her, du vokser og smelter sammen med verden, her kan du høre sangen og blive forelsket. Må vi øve os på at blive bedre til bare at tage imod. Så kom som du er forandret. See you.

Karsten M. Hansen