Menu Luk

Lad os sammen gøre Tårnby Kirkegård smukkere

Det er ikke kun i Tårnby, at kirkegårdene er under forandring. Det sker over hele landet Behovet for at sætte præg på sit eget gravsted har ændret sig drastisk i de senere år og givet plads til forandring på kirkegården. Tårnby Kirke og kirkegård ligger midt i det fredelige landsbymiljø i Tårnby og er omdrejningspunkt for det største antal begravelser og bisættelser i Amagerland provsti. Derfor har vi mange besøgende hver eneste dag. For Tårnby Kirkegård betyder det, at vi er ved at udarbejde en udviklingsplan for kirkegården. Hvis du er interesseret, får du enestående mulighed for at være med til at sætte netop dit aftryk på udviklingsplanen. Tårnby menighedsråd vil i den forbindelse holde et møde for at give brugerne mulighed for at komme med gode ideer, da vi først lige har taget fat på udviklingsplanerne, vil vi gerne indlede hele processen sammen med alle jer. Vi er på vej ind i en lang og spændende proces. Tid, sted og program for mødet vil blive annonceret i Tårnby bladet og på vores hjemmeside.

Menighedsrådet ved Tårnby Kirke