Lev længe og godt!

Der har igennem tiden været lavet mange undersøgelser om religionens betydning for den troende.

Og der tegner sig et billede af, at det troende menneske lever længere. Hvorfor, er man ikke altid kommet ind på, ud over at det må hænge sammen med, at det troende menneske lever et tryggere liv. Et liv i tillid til, at Gud er med en, og så er der altid håb. Håb om, at Gud er der som sparringspartner gennem problemerne. Og håb om, at Gud er der, også den dag, livet er forbi.

Lever man med det håb, så lever man tryggere og gladere, og måske derfor også længere, og i hvert fald helt sikkert bedre.

Nu er der imidlertid kommet en ny irsk undersøgelse, der har undersøgt sammenhængen mellem aktiv udlevelse af religion og mental sundhed.

Den undersøgelse har vist, at specielt aktive udøvere af religion er mindre udsat for depression, har større velvære og lavere dødelighed.

Her er det altså ikke kun troen, men det at være aktivt praktiserende, altså at gå i kirke, der er vigtig.

Undersøgelsen lægger vægt på, at det bedre liv dels er afhængig af deltagelsen i gudstjenesten, salmesangen og forkyndelsen.

Simpelthen fordi man bliver glad i låget af det.

Og også af selve det netværk, det giver at være aktiv kirkegænger.

Her kan der være tale om netværk på så mange måder.

Det kan være en kop kaffe efter gudstjenesten, at deltage i forskellige aktiviteter med andre kirkegængere, og det kan også bare være en hurtig snak hen over bænken, som gør, at man får en øget kontakt til andre mennesker.

Måske følges ad på vejen hjem, eller ses på andre tidspunkter i uges løb.

Uanset hvad, så er der tale om et samvær, som giver øget velvære, og vel at mærke på en anden måde end samværet ved andre aktiviteter, som banko, sport eller foredrag.

Simpelthen fordi man her er fælles om noget, der er større, uanset hvor meget man end holder af de føromtalte aktiviteter.

Så gå i kirke, du lever ikke alene længere (hvad der måske i sig selv ikke er det vigtigste) du får det bedre, mens du er her.

Ida Nielsen