Otto – en aktiv baby

Otto er en glad baby på ni måneder.
Ud over at have sine forældre og to søskende til at stimulere sig, går han også til
Babysang i Tårnby Kirke.
Her er han en gang om ugen sammen med andre babyer, der sammen med mor
eller far – nogle har også mormor eller oldemor med – synger, danser og leger sig igennem forskellige børnsange- og salmer.
Og da Otto er en meget udadvendt og livlig baby er han meget interesseret, når pop op englen kommer ud af kræmmerhuset, og også god til at håndtere et rasle æg.
Ligesom han selvfølgelig også har meget glæde af at møde sine jævnaldrende.
Men Otto har så også et arbejde.
Han er besøgsbaby i Oasen på plejehjemmet på Irlandsvej.
Her kommer han sammen med far, og det er virkelig til stor glæde.
Som en af beboerne, der kom ind i Oasen, mens Otto var der, sagde: Jeg har aldrig set dem grine alle sammen på en gang.
Men det er jo det, små børn gør ved os. Vi glemmer, at vi har ondt her og der, og ser kun det glade smil, der møder os.
Og glæden holder længe, for der snakkes meget om Otto, også når han ikke er der.
Alle husker ham, og glæder sig til hans næste besøg.
Så hvis du og din baby har lyst til at glæde nogen, er det en oplagt idé at blive
besøgsbaby på et plejehjem.
Det glæder både beboere og personale, babyerne har det fint med
opmærksomheden, og vi voksne har også glæde af at møde de ældre og få en snak med dem.
Så det er til glæde for alle.

Ida Nielsen