…Kun den, der var i angst, finder hvile…

Der sad en kvinde et sted i Kastrup. Hun boede i en rød opgang. Dem var der mange af i Kastrup. Hun kom ikke særlig ofte ud, og når hun gjorde, var det altid, når andre havde tid til at følge hende. Hun kunne godt gå ned af trapperne alene. Hun kunne også gå ud på gaden alene. Derefter havde hun brug for hjælp. Der skulle være én til at samle hende op, hvis hun faldt til jorden. Kvinden havde angst og det har hun stadig.

Det anslås at 200.000 danskere lider af angst i dag og 750.000 vil komme til det. Du har måske angst. Du kender nok én der har. Der er helt sikkert én, der har angst, som bare ikke har fortalt dig det, måske én du kender rigtig godt. Det er den hurtigst voksende folkesygdom og den er snedig, for man opdager den sjældent med det samme, den sniger sig ind på én og selv når man opdager den, vil den fortælle dig, at du ikke har den.

Der er heldigvis stor fokus på angst. Der er hjælp at hente. Lægevidenskaben siges at være langt fremme på området. Du kan komme til psykolog. Du kan blive henvist til en psykiater. Du kan gå på angstskole og læse en ængstelig masse bøger om, hvordan man ændrer sit liv og kommer af med angsten.

Kvinden i Kastrup har prøvet det hele gennem 20 år.

Søren Kierkegaard mente, at vi alle lider af angst. De fleste af os har bare ikke indset det, eller som han skriver, vi prøver at fastholde vores enhed med vores naturlighed. Den kommer dog, fordi vi mennesker på et tidspunkt vil vokse os frem til at forholde os til fremtiden, men da fremtiden endnu ikke er virkelighed men kun mulighed, så er fremtiden for så vidt intet, og det er det, der føder angsten, angst er nemlig angst for intet, det som blot er mulighed og endnu ikke virkelighed og dog som mulighed en virkelig mulighed. Angst er en fremmed magt, der griber mennesket. Det vil hun også sige, kvinden fra Kastrup. Hun ved i det hele taget meget om angst, også fra et sundhedsvidenskabeligt perspektiv.

Det gør jeg ikke, og derfor er det ikke min pointe at modsige mig sundhedsvidenskaben. Jeg har ved selvsyn set, hvad en god psykolog og den rette medicin kan gøre godt for et menneske. Grunden til at jeg skriver det her om angsten er ikke for at komme med endnu en opfordring til selvhjælp, det er ikke noget med, at du blot skal tro nok, så hjælper Gud dig, men det er Kierkegaard år, og ingen har bestemt angsten som ham. Det er ikke så meget de snævre analyser af angsten, som også befinder sig på tredje semester af psykologstudiet og i pjecer der er til at finde på psykiatriske hospitaler, det er hans betoning af, at angsten også er en mulighed for noget godt. Angst er ikke kun et minus, den er også et plus, eller som altid hos Kierkegaard, den er begge dele på samme tid. Angst er noget af det værste, der kan ramme dig, men angst er også muligheden for at blive dig selv, et vidnesbyrd om at du ikke er dig selv men derfor kan blive det og for så vidt er angst ikke noget man skal blive fri af, men et vilkår man skal gå igennem for kun den der lærte at ængstes ret, kunne lære at leve ret.

Kvinden fra Kastrup siger, hun kommer til mit foredrag om Søren Kierkegaards bog; Begrebet Angst.

Du er også velkommen. Den 2. juni. Med eller uden angst.

Karsten

Konfirmand Aktion 2013

Lørdag 9. marts var der Konfirmand Aktion i Tårnby Kirke.

Konfirmand Aktion er et landsdækkende arrangement, hvor pengene går til nogle af verdens fattige lande. I år var det Myanmar og Sierra Leone.

Meningen med projektet er selvfølgelig at støtte de pågældende lande, men også at give konfirmanderne en fornemmelse af, hvad kristendom vil sige i praksis. For ord gør det ikke alene, og selv om de unge mennesker i dag er rigtig gode til selv at blande sig i undervisningen med spørgsmål og kommentarer, så er og bliver det en passiv tilgang til stoffet.

Det råder Konfirmand Aktion bod på. Her bruger de unge mennesker både tid og penge på at lave ting og bage kager, der kan sælges. Og de får en fornemmelse af, hvor få penge, der i virkeligheden skal til for at sikre en ung mad og skolegang i verdens fattigste lande.

Når pengene denne gang gik til Myanmar og Sierra Leone, var det med den begrundelse, at landene længe har været i en opslidende borgerkrig. Her kan kirken have en særlig rolle som formidler af fred og forsoning. For uanset hvor svært det kan være at leve side om side med tidligere fjender, så kan samfundet kun bygges op, hvis tidligere tiders fjendskab heles. Her kan det kristne budskab hjælpe. Derfor støtter Konfirmand Aktion de kristne kirker i de to lande.

Tak til alle konfirmander, forældre, de der har doneret ting til loppemarked, og de, der mødte op på dagen for at støtte salget.

Ida Nielsen

Påske

mar 2013 ??

I år falder påsken relativt tidligt, idet Palmesøndag allerede er den 24.marts. Påsken flytter hvert år tidspunkt, fordi man for mange år siden besluttede, at påskedag altid skulle være den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påsken er kirkens helligste højtid og hele kirkeårets søndage er navngivet efter påskens tidspunkt. Et eksempel: Da påsken i år falder tidligt var der kun 2 søndage efter Hellig 3 konger, hvilket betyder, at den kommer flere søndage efter Trinitatis.

Kirken har jo 3 store højtider: Jul – Påske – Pinse og ingen af dem kan udelukkes. Hvis ikke Jesus var født i julen, så ville der ikke være nogen Påske. Hvis ikke Jesus var opstået fra de døde påskedag, så ville der ikke være nogen Pinse. Hvis ikke Jesus var kommet igen pinsedag i Helligåndens skikkelse, så ville der ikke være nogen kirke. Hvis der ikke havde været nogen kirke – ikke kirkebygningen, men de kristne – så ville der ikke være blevet bygget en Tårnby kirke i begyndelsen af 11-hundredetallet og der havde ikke været en menighed her i Tårnby og derfor heller ikke nogle kirkebladssider i Tårnby Bladet.

Jeg skrev, at Påsken er kirkens helligste højtid. Dette til trods har man besluttet, at forretninger gerne må holde åbent også i påskedagene. Man ignorerer, at palmesøndag markerer Jesu indtog i Jerusalem. Skærtorsdag minder os om indstiftelsen af Nadveren. Langfredag markerer Jesu lidelse og død. Påskedag Jesu opstandelse og 2.påskedag mindes vi, at Jesus viste sig som opstanden for 2 disciple.

Der er altså – efter min mening – god grund til at fejre påsken. Ikke ved påskebryg og påskefrokoster (intet ondt om dem), men ved stilfærdigt at tænke på, hvor vigtigt påskebegivenhederne er for den kristne kirke, hvilket igen betyder, at man også besøger ens sognekirke eller en anden kirke afhængig af, hvor man befinder sig i påskedagene.

Derfor er det ukærligt, at alle de familier, der har ansatte i butikker, ikke har samme mulighed for at helligholde og dyrke familielivet som dem med andre erhverv.
Alligevel vil jeg – i god tid ganske vist – ønske alle læsere en Glædelig Påske!

Andreas Woller

© tårnby sogns menighedsråd