Ode til Tårnby

Sommeren er på vej, da du ridsede dit navn i stenene.

Det var ikke dig, der havde stjålet cyklen foran kirken.

Men du sov da jeg kom og lagde ikke telefonen da koret begyndte at synge.

Det er under Bygrænsen og på den anden side af Løjtegårdsvej. Skoven kan skimtes ved siden af fælleden, havet kan man nå uden at badebukserne bliver tørre.

Myggestik i parken og den første cigaret, da solen gik ned. På Fidusen vil du blive kysset i døren og på Løjtehus sang I for din mormor.

Flaget var på halvt, da du kørte i skole og hejst ——— da du cyklede hjem på din cykel som ikke er din.

Alt det smukkeste gør ondt, men bag skyerne langs stranden sejler båden helt til Bermuda.

Du spillede bold i Travbanehallen. Og scorede dit første mål på banen ved siden Stadion. Engang var du i København. Om sommeren tog dine forældre dig med til Spanien, I drak lilla og fik røde skuldre, og det var som at alt var nyt, men din by lå der stadig, da flyet landede lige ved siden af, hvor du bor.

Oh Tårnby, dine brødre har træningstøj på og dine døtre vil gerne have længere hår, en lille landsby og en forstad, et tårn ved siden af et torv og alle kender alle og dem som tager afsted til Sundby de kommer hjem igen, bare vent, når børnene begynder at kravle og far skal have en ny tatovering.

Morgen i din barndomsby. Du vågnede op til drømmen, på bare tæer erobrede du verden, dit smukke smil, og tasken som du glemte på bænken under stationen.

Der er noget over dig, og du ved det godt, smag og smag, hurtig i replikken, og en dag kan det også være der holder en knallert i din indkørsel, det hele stikker af og slagene ruller bare og bare tilbage.

Dine haver har blomster foran og et fodboldmål gemt i træet, dine børn hopper på trampolinen henover hækken, jeg kan se dem, når jeg går forbi duften af bøfferne på grillen.

Engang i august kom du cyklende til kirken og da det blev maj gik du derfra i et nyt sæt tøj.

Du havde favnen fuld af røde roser.

Du smilte, nu var du videre og vi så din ryg gå.

Gå vel, ven, dejligt du lagde vejen forbi. Sejl ud. Bliv hjemme. Vi ligger her endnu, døren er åben og du kan ridse i dit navn igen, det står på den midterste sten i våbenhuset til venstre fra højre, lige under der hvor der står Guds hus er dit hus.

Tillykke med konfirmationen, og tak til dig Tårnby, du sendte nogle af dine over til os i kirken.

Karsten Møller Hansen

Netværksgruppen

Netværksgruppen, ved Ida Nielsen.

Er du blevet alene? Eller er du gået på pension eller efterløn? Er børnene flyttet hjemmefra, så du har fået bedre, eller måske endda for meget tid, så er Netværksgruppen måske noget for dig. Vi mødes ofte et par gange om måneden som regel den 2. torsdag til aftengudstjeneste med efterfølgende kaffe. Du vil møde nogle nye mennesker og få et fællesskab på en anden måde, og vi vil gerne lære dig at kende og høre om dit liv.

 

 

taarnbykirke@mail.dk