Hvem er præsten?

Pastor Woller er gået på pension efter et langt liv i embedet.
Indtil der bliver ansat en ny præst, er Rikke Bjerregaard Bertelsen præst i Tårnby frem til august.

Vi giver Rikke ordet:

“Når Gud er god, hvorfor er der så så meget ondt?!”
Det og mange andre spørgsmål om liv, død, tomhed og mening har vi talt om i kirken i 2000 år. Det er vigtigt, at vi forkynder nutidigt, og det kristne budskab er stadigvæk ualmindelig aktuelt…

Hvis jeg skal koge min tro ned til en gammeldags Maggi-terning og helt kort sige, hvad jeg tror bærer os gennem sorger og glæder – så er det troen på Gud og troen på gode relationer til andre. Hvilken Gud? Den Gud vi kender gennem Jesus fra Nazareth, som åbner for tilgivelse, nye håb, nyt mod og mulighed – også når alle andre muligheder ellers er sluppet op. Gud betyder en vej frem – også når alt er mørkt og udsigtsløst.

Kristendommen kaster lys over vores liv: Vi hviler i noget, der var her før os selv og der er noget, vi skal videregive.

Og hvor oplever vi at mørket i tilværelsen er tættest? Det gør vi måske, når relationer i vores liv bryder sammen. Vi er relationsvæsener, og de fleste ting i vores liv afhænger af gode relationer. Det var da også en del af det, Jesus foretog sig og sagde, at han gjorde dem udenfor til en del af fællesskabet igen.

Jeg glæder mig til at være præst i Tårnby, hvor jeg allerede er blevet godt modtaget.

Udover at været præst har jeg bl.a. en grad i historie, har arbejdet mange år som formidler i Den Gamle By i Århus, holder af gamle kirker og har bl.a. studeret katedraler og filosofi i Paris.

Jeg cykler i øvrigt til Paris med Team Rynkeby – og nogen har allerede sagt, at rigtige amagerkanere er cyklister – så det passer jo fint! Jeg er 40 år, bor på Vesterbro, har været præst i 8 år i vidt forskellige regi; Sidste forår på Den Danske Diakonissestiftelse; for år tilbage i Fredensborg Slotskirke, hvor dronningen ofte er gæst, men også i Mariakirken på Vesterbro, hvor Kirkens Korshær gør et stort arbejde for de skæve eksistenser. Overfor Gud er vi lige meget værd. Det er væsentligt.

Jeg ser frem til at møde menigheden i Tårnby!

På glædeligt gensyn!

Glædelig påske

Påsken falder sent i år, og det, kombineret med den milde vinter, gør, at vi måske kan håbe på nogle varme dage, hvor vi for alvor kan få gang i udelivet. Mange vil jo gerne benytte de sammenhængende dage til at åbnesommerhuset, eller campingvognen for den nye sæson.

Andre vil gerne en tur på Bakken eller i Tivoli, og andre trænger måske bare til at trave en tur i skoven oven på alle frokosterne. Så godt vejr i påsken håber vi alle på. Og forårets komme har så også en dybere betydning for påsken. Noget af det gode ved kristendommen er, at vores højtider knytter sig så stærkt til årstiderne og suger næring fra dem.

Og når solen stråler, og vi ser alting spire og gro, forstår vi for alvor påskens budskab. Derfor er påsken også fyldt med
forårssymboler som kyllinger og lam og blomster som vi netop ser omkring os i naturen om foråret.

De skal hjælpe os til at forstå det under, at der også for os kan komme nyt liv. De er påskens budskab til os, at der ud af det
mest håbløse og fastlåste kan komme en ny begyndelse. Og at selv når døden har gjort en ende på alt synligt liv, er der stadig et nyt liv for os hos Gud i hans evige rige.

Det er svært at forstå, derfor er det godt, vi har naturen til at fortælle os om livet, der på trods af alt sætter sig igennem.

Ida Nielsen

Farvel og tak

Da jeg bliver 70 år i denne måned, kræver loven, at jeg går på pension ved udgangen af måneden. Derfor er det anledning til at sige farvel efter 33 år som kirkebogsførende sognepræst i Tårnby.

Det er vedmodigt at skulle stoppe som præst efter næsten 41 års tjeneste. Jeg vil derfor sige menighedsrådet og personalet stor tak for godt sammenarbejde gennem de mange år. Jeg skal desværre fraflytte præstegården efter min pension, idet jeg har bopælspligt, men også fraflytningspligt, men ingen genhusningspligt.

Jeg føler også, at jeg vil sende en hilsen til alle de famili-er, der har fået foretaget kirkelige handlinger af mig og til alle dem, der trofast har deltaget i de arrangementer, som jeg har stået for.

Når man slutter knap 41 års tjeneste i Folkekirken, kan det være relevant at se tilbage på de mange år. Jeg blev klassisk sproglig student fra Rønde Kursus i 1963 og teologisk kandidat fra Københavns Universitet i 1973. Ordineret i Københavns Domkirke den 10.maj 1973, indsat som residerende kapellan ved Korsvejskirken den 13.maj 1973, samme år og dag, hvor kirken blev indviet og Korsvejens sogn var nu et nyt sogn i Københavns Stift. Senere har jeg været sognepræst i Verninge pastorat på Fyn og senere igen dansk præst for den danske menighed i Rendsborg i Sydslesvig. 1.april 1981 blev jeg indsat som kirkebogsførende sognepræst her i Tårnby.

Om det er lykkedes for mig at forkynde evangeliet til tro, det, som jeg følte, var et kald, da jeg i 1960 besluttede, at jeg ville være præst, vil jeg overlade til Vor Herre at afgøre. Jeg håber blot, at min person ikke har været anledning til, at nogen vendte kirken ryggen.
Så vil jeg slutte med at ønske Guds velsignelse over Tårnby Sogn og håb om, at menighedsrådet finder den rette afløser for mig. Endnu engang farvel og tak.

Andreas Woller

taarnbykirke@mail.dk