Plys og Grisling i kirke

Det var søndag morgen i Hundredemeter skoven. Uglen læste, Kængu havde taget Kængubarnet i bad, Ninka Ninus havde travlt med at vande sine gulerødder, Tigerdyret var på spring, for det er det, Tigerdyr er bedst til, og Æslet havde nok i sine egne triste tanker.
”Hvad skal vi lave, Plys?” spurgte Grislingen.
”Vi kunne jo gå i kirke” sagde Plys.
”Der kommer vist ikke så mange”, sagde Grislingen.
”Men hvis vi kommer, så er der jo os”, svarede Plys.
Så gik de af sted.
Da de kom derhen, var der nu alligevel en del mennesker, og der var også et lille barn, der skulle døbes.
Grisling sagde lidt bekymret: ”Bare præsten nu ikke skælder ud, det er der vist
nogen, der gør.”
”Det skal nok gå”, sagde Plys.
Og det gjorde det. Det gik faktisk ret godt!
Præsten talte om, at alle mennesker var gode nok for Gud.
Og det lille barn græd ikke ret meget, selv om hun fik vand i håret. (Det brød Grislingen sig i hvert fald ikke om).
De fik også en kiks og lidt vin, men Plys var nu skuffet over, at der ikke var honning til kiksen.
”Men ellers var det da meget godt”, sagde Plys.
”Ja”, sagde Grisling, ”Det er bare trist, at der ikke er så mange babyer, der bliver døbt længere, det har jeg hørt Uglen sige, og den er jo så klog”.
”Ja”, sagde Plys, ”det forstår jeg ikke”.
”Godt nok er jeg en bjørn med en meget lille forstand, men det er da rart at høre, at man er god nok, som man er”.
”Det er bare svært at tro på”, sagde Grisling.
”Nåe, det ved jeg nu ikke”, sagde Plys. ”Og Uglen siger også, at der er flere, der tidligere har meldt sig ud, der melder sig ind igen, så måske går det slet ikke så skidt!
Der var i hvert fald mange i dag. Men de skulle nu overveje det med honningen”.
”Måske skulle vi tage de andre med en anden gang”, foreslog Grisling. ”F.eks. Æslet, den kunne måske bliver lidt mere glad, og så er vi også sikre på, der kommer nogen”, sagde Grislingen.
”God idé”, sagde Plys.

Ida Nielsen