Covid-19

Hvad betyder de nye Corona-tiltag, når du kommer i Tårnby Kirke?

Når du besøger eller deltager i en aktivitet med offentlig adgang i kirken, skal du bruge mundbind eller visir inden for følgende rammer:

  • Du skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når du går ind og ud af kirken/lokalet, og når du bevæger dig rundt i kirken.
  • Kravet gælder ikke, når du sidder ned eller knæler under aktiviteten. Heller ikke når du som led i en kirkelig handling kortvarigt rejser dig op, for derefter at sætte dig ned igen på samme plads.

Mundbind er ikke et krav ved nadver, men kan anvendes som hygiejnisk supplement til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når du som bruger går op til alteret for at modtage nadver.

Børn under 12 år er undtaget kravet om mundbind i folkekirken.

Kravet gælder heller ikke deltagere, som har en central rolle i den konkrete ceremoni som ex. dåbsbarn/-forældre og faddere, når dåbshandlingen finder sted, konfirmander, brudepar (inklusiv personer som bistår brudeparret i forbindelse med ceremonien) og ved bisættelser og begravelser de nærmeste efterladte (inklusiv kistebærere).