Dialog

Da jeg var barn var det almindeligt, at man hjalp til derhjemme.
F.eks. med at tørre af efter opvasken.
Det var selvfølgelig møg irriterende, når man nu altid havde noget bedre at tage sig til, men alligevel fik man jo ofte en god voksensnak, man måske ellers ikke ville have fået.
Da jeg blev ældre skulle jeg også ofte købe ind.
Og mange af mine kammerater skulle ind imellem passe deres mindre søskende.
Det syntes jeg, der ingen søskende havde, var sjovt, men selvfølgelig kan jeg – i dag – godt se, at det nok ikke var så sjovt for dem, der var bundet af det i det daglige.
Men det var så sådan, det var – dengang.
Men ikke i næste generation.
Min mand og jeg har kun sjældent krævet huslige pligter af vores datter.
Og sådan var det også for mange af hendes venner.
Det giver jo heller ikke rigtig nogen mening med hjælp til opvasken, når man har opvaskemaskine.
En anden ting, der også er blevet slækket på mange stedet ( nu ikke hos os ) er reglerne, hvornår man skal være hjemme o.s.v.
Det er en naturlig følge af, at børn og unge har fået mere medbestemmelse i deres liv.
Det er sikkert også godt nok, men det kan bare ikke nytte noget, at vi så pludselig forlanger, at de skal vise samfundssind og rette ind efter nogle regler, som de måske ikke engang forstår.
Jeg tænker selvfølgelig her på den meget omtale af unges dårlige opførsel i forbindelse med corona pandemien, som jo desværre også har resulteret i et meget stort smittetal hos de unge.
Og ja, selvfølgelig er det forkert, at de unge ikke tænker på, at de- med deres festkultur- kan komme til at udsætte andre for fare.
Men der er også forkert af os ”voksne” at vi pludselig tror, vi kan komme og stille krav til dem, som vi aldrig har forlangt noget rigtig af før.
Så i stedet for at skamme de unge ud, må vi gribe i egen barm og tænke på, hvad vi måske selv kunne have gjort anderledes.
Og så må vi begynde at tale sammen på tværs af generationerne.
For de unge er helt sikkert også kede af, når de bliver syge og når de skader dem, de holder af.

Måske skulle vi benytte hele den dårlige corona tid til at tænke nyt.
Så vi i højere grad tænker over både, hvordan vi selv og vores børn kan blive en del af et samfund, der tager hensyn til hinanden.
Det kan bruges også, når corona forhåbentlig snart er fortid.

Ida Nielsen