Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Dåbsklude

Dåbsklude
Udgivet man d. 19. apr 2021, kl. 10:20
Aktuelt

At være en gammel institution som Folkekirken er ikke ensbetydende med at nye skikke ikke kan komme til. 

I mange kirker landet over er man således begyndt at lave dåbsklude. 

En dåbsklud er en klud, som man tørrer barnet med efter dåben. 

Indtil nu har vi – i Tårnby Kirke – brugt damaskes servietter ( som man i gamle dage brugte til finere middage) til at tørre børnene med. 

Men nu vil vi også gerne være med på moden, for det er jo en fin idé, at dåbsbarnet på den måde får sin egen personligt dåbsklud med fra kirken som et minde om dagen. 

Navnlig i disse tider, hvor dåb holdes uden for de egentlige gudstjeneste, fordi der eller ikke ville være plads nok, er dåbskluden en måde at holde fast i sammenhængen mellem dåbsbarn og menigheden, der godt nok ikke er til stede ved dåben, men som til gengæld har lavet kluden, som barnet får med. 

Så derfor, kære menighed, dette nye initiativ behøver dig! 

Vi søger derfor strikkere, som vil lave kludene. 

Kluden skal være ca. som en karklud, dog med mindst et kristent symbol ( kort, hjerte, due, fisk, træ eller lignende ) 

Har man ingen opskrift, kan man hente en sammen med garnet, har man selv en idé, er man meget velkommen til at bruge den. 

Garn udleveres hos præst Ida Nielsen efter aftale. 

Samme steder afleveres de færdige klude, som også kan afleveres til kirketjeneren ved gudstjenesterne. 

Vi glæder os til at høre fra jer. 

 

                                                                   Ida Nielsen