Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Origami - 1000 traner for fred

APR
05

Origami - 1000 traner for fred


Dato Onsdag d. 5. april 2023, Kl. 14:30 til kl. 16:00
Sted Konfirmandstue Nord, Englandsvej 330, 2770 Kastrup
Medvirkende
Louise Husted Rosenberg
Origami - 1000 traner for fred

Kom og vær med til at folde 1000 traner for fred i Tårnby Kirke. 

Hver trane vi folder er en bøn. En bøn for dem som er på flugt, en bøn for dem som lider, en bøn for fred, en bøn for kærlighed…

En gammel japansk myte siger, at enhver, der folder 1000 origami-traner, vil få opfyldt et ønske, typisk som et langt liv eller helbredelse. Tranen er Japans nationalfugl og et symbol på lykke og fred. 

Sadako Sasaki og de 1000 traner
Fortællingen om de 1000 origami-traners kraft kommer fra historien om den 12-årig pige fra Hiroshima. Sadako Sasaki var to år gammel i 1945, da bomben sprang. 10 år efter blev hun diagnosticeret med kræft forårsaget af atombomben.  

Sadako tilbragte mere end et år på hospitalet med at folde papirtraner i håbet om, at hun kunne få lavet 1000 stykker og få sit ønske, om at blive rask, opfyldt. Historien lyder, at Sadako ikke nåede at folde alle tranerne sammen, men at hendes klassekammerater, efter hendes død færdiggjorde projektet. Efterfølgende blev der indsamlet til et mindesmærke for Sadako Sasaki og for alle de børn, der døde som følge af Hiroshima. 

Sadako blev et symbol på fred og hvert år sender japanske børn foldede traner til mindesmærket. 

Siden har 1000 foldede traner symboliseret ønsket om fred i hele verden. 

Kom og vær med til at folde 1000 traner for fred i Tårnby Kirke. 

Onsdag den 5. april, efter Hverdags-gudstjenesten kl. 13.45, i konfirmandstuerne.