KIRKENS HISTORIE

Tårnby Kirke er den ældste ibrugværende bygning i Storkøbenhavn

Vidnesbyrdene om Tårnby kirkes historiske førsteplads på Amager er talrige. Det må derfor antages, at kirken tillige er den ældste ibrugværende bygning i Storkøbenhavn. Kirkens bygningshistorie er således af stor interesse, den har i sin ældste skikkelse været en stormandskirke, hvilket Nationalmuseets undersøgelse foretaget i år 1945 gav som resultat.

Den oprindelige Tårnby kirke er formentlig opført i første del af 1100-tallet. Murene var kløvede marksten. Kirken bestod af et skib, et smallere kor i øst med halvrund apsis og et dobbelttårn i vest. Kirken har sikkert haft et bjælkeloft og små rundbuede vinduer, der nu er forsvundne.

Dobbelttårnet er forsvundet tidligt. I tiden 1250-1300 er der blevet indsat hvælvinger i kirken. De er overordentlig smukt udført med trekløverformede ribber og dværgsøjler med konsoller som menneskehoveder i hjørnerne. Samtidig er murene blevet gjort højere.

Først i 1300’erne er det nordre våbenhus føjet til kirken. Lige under østmurens gesims løber en frise med firkløverfelter. På den indre mur ind mod kirken er den oprindelige rundbuede norddør markeret i muren øst for den nuværende dør i kirken. Kirkens nuværende våbenhus består af en anseelig tilbygning, der er opført i to afsnit. Den befinder sig syd for kirken og den nederste del stammer omtrent fra samme tid som det nordlige våbenhus. Ca. 100 år senere er murene forhøjede med kridtkvadre.
Rummet er dækket med et højtsiddende krydshvælv, hvis ribber hviler på konsoller, der er formede som dyre- og menneskehoveder. 

Den tredje tilbygning er sakristiet, der er tilføjet, mens det oprindelige kor endnu stod. Alle tre tilbygninger såvel som tårnet er opført af munkesten.

Omkring år 1600 er det gamle kor og apsis blevet nedbrudt og erstattet af en forlængelse af skibets mure til den nuværende glatte østgavl. Det indre er dækket af tre krydshvælv, som groft efterligner de middelalderlige hvælv. Langhuset og sakristiet er dækket med kobberplader, de øvrige tag er hængt med vingetegl.

Restaurering af kirken

År 1973-77 blev kirken underkastet en gennemgribende restaurering under ledelse af arkitekt Johannes Exner. Alle hvælvinger og vægge blev rensede reparerede. Kalkmalerierne blev restaurerede af nationalmuseets konservator Olaf Hellvik. Gulvet blev omlagt og delvis fornyet, alt træværk blev repareret og malet. Alterbordet fik nyt antependium af væversken Kim Naver.Tårnet er opført efter de tre nævnte tilbygninger. I murværket ses basalter af kridtkvadre. I øverste stokværk er dobbelte glamhuller i alle verdenshjørner og et stort antal smukke blændinger.

Døbefonden

Døbefonten er det eneste inventar, som formentlig er lige så gammelt som kirken i den oprindelige skikkelse. Den er placeret i koret mod nord. Den er udhugget af en mægtig granitblok og langs overkanten forsynet med en svær tovsnoning. Alterskranken blev fornyet og alle bænke forsynet med hynder. Et nyt orgel blev anskaffet og opstillet i tårnhvælvingen. Kirkens hoved-indgang blev flyttet fra det nordlige til det sydlige våbenhus. Det nordlige våbenhus blev indrettet til opholdsrum og redskabsrum for kirkebetjeningen. Tårnet blev forsynet med nyt tag og kamtakkerne blev istandsat.

Prædikestolen

Prædikestolen med dens lydhimmel stammer fra år 1629. Den er af egetræ og er smykket med fremragende udført snitværk af scener fra skabelsen og syndefaldet på trappeopgangen og med nytestamentlige scener på selve stolen. Den har tidligere stået længere nede i kirken. Kalkmalerierne på de middelalderlige hvælv stammer fra den første halvdel af 1300-tallet. Af særlig interesse er de fire evangelistsymboler på foden af gjordbuerne. De tre østlige hvælvingsfag er udsmykket med kalkmalerier af Thomas Skovgaard efter faderen, Joakims skitser. I den østlige hvælving finder vi på ny de fire evangelistsymboler i Skovgaards udformning.

Alteret

Alteret er samtidigt med østforlængelsen. Det er muret af munkesten og dækket af en kalkstensplade. Det er nu beklædt med træ, hvorpå er anbragt en blå tekstil med to hvide striber.Stolestaderne er fra år 1630-50. To af stolegavlene er fra år 1580 og med indfældet relief af Universitetets våben.

Vestvinduet er udstyret med en mosaik af svært farvet glas, indfældet i beton, og udført af Palle Bruun år 1966. Altertavlen, malet af Jørgen Roed år 1844, forestiller kvinderne ved Jesu grav.

Orglet, som er udført af firmaet Th. Frobenius og sønner, Lyngby, år 1975, er på tyve stemmer.

En gammel pengeblok af egetræ, overalt beslået med jern, er anbragt ved kirkens udgang.

Læs mere om Tårnby Kirke på Nationalmuseets “Danmarks Kirker“.