Find gravsted

Kender du nogen, som er begravet på Tårnby Kirkes kirkegård, og har du glemt hvor de ligger begravet?

Nu kan du på findgravsted.dk søge efter personer og se gravsteder på et kort. Du kan søge på navn, fødselsår, dødsår eller en kombination af disse oplysninger. 

Vær opmærksom på, at du udelukkende søger blandt eksisterende og altså ikke udløbne gravsteder.

Her er et direkte link til kirkegården ved Tårnby Kirke:  

https://findgravsted.brandsoft.dk

Fakta om findgravsted.dk 
Formålet med findgravsted.dk er at skabe en digital version af kirkegården, hvor brugeren har adgang til de samme informationer som på den fysiske kirkegård. Det kan være nyttigt for flere typer brugere, fx slægtsforskeren og familie og venner, der i en periode ikke har mulighed for at besøge en grav.

Samtidig løser findgravsted.dk en professionel opgave og gør det nemt for stenhuggeren, bedemanden og blomsterhandleren at få adgang til de nødvendige informationer og at finde det enkelte gravsteds placering via gps i appen.