Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Begravelse

Dødsfald
Ved dødsfald skal en læge skrive en dødsattest, før man kan anmode om begravelse eller brænding af afdøde.

Begravelse
Et dødsfald skal anmeldes til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, afdøde hørte til, senest to dage efter dødsfaldet.
Ved anmeldelsen skal du oplyse personlige data, og om afdøde skal begraves eller brændes m.m.
Reglerne gælder uanset afdødes trosretning, eller afdøde ikke var medlem af folkekirken.
Du kan enten selv udfylde blanketten på ovennævnte link eller få bedemandens hjælp. Blanketten skal sendes til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, afdøde hørte til.
Følgende dokumenter skal vedlægges:

  • kopi af lægens dødsattest
  • afdødes sundhedskort
  • dåbsattest
  • og en evt. vielsesattest.

Kirkekontoret sørger for at give besked om dødsfaldet til de øvrige offentlige myndigheder, blandt andet skifteretten og folkeregistret.
Pårørende kan vælge selv at stå for det praktiske omkring anmeldelse af dødsfald og begravelse, eller de kan træffe aftale med en bedemand, om hvilke ting, han skal ordne.