Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Dåbskludestik

En dåbsklud er en klud, som man tørrer barnet med efter dåben. Indtil nu har vi – i Tårnby Kirke – brugt damaskes servietter (som man i gamle dage brugte til finere middage) til at tørre børnene med efter dåben.

Vi har efterhånden fået strikket mange dåbsklude, og forældrene er rigtig glade for på den måde, at få et minde med fra dagen. Vi har udvidet arbejdet så vi også hækler og strikker figurer, der kan bruges til Babysalmesang. 

Vi strikker, drikke en kop kaffe med kage til og får en snak. Der er garn og opskrifter, men husk strikkepinde, der passer til bomuldsgarn 21⁄2-3.

Vi mødes om mandagen i lige uger mellem kl. 14-16 i konfirmandlokalerne. 
Vil du hellere sidde derhjemme kan du også komme forbi og hente garn og opskrifter hver anden mandag i lige uger mellem kl. 14-16 i konfirmandlokalerne.

Har du lyst til at være med så er du meget velkommen.

Kirsten Svane og Ida Nielsen 

 

Dåbskludestrik